En 55-årig mand er mandag omkommet i en arbejdsulykke ved T. Hansen i Thisted.
Det skriver TV Midtvest, der har talt med vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Simon Stage.
Han arbejdede på lageret, da han faldt 2,5 meter ned på betongulv.
Manden blev erklæret død på stedet, og hans pårørende er ifølge mediet underrettet.
Videre lyder det, at manden ikke var ansat ved T. Hansen, men i en anden virksomhed, der arbejdede på deres lager.
Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt i forbindelse med dødsfaldet. De skal fastlægge de nærmere årsager til ulykken.
Det er kutyme, at Arbejdstilsynet bliver tilkaldt ved alvorlige arbejdsulykker.
Videre skriver TV Midtvest, at T. Hansen i Thisted holder lukket resten af dagen.
Del: