En politihunds skarpe næse satte med 20 års forsinkelse pludselig politiet på sporet af Amagermanden, som sandsynlig gerningsmand til mordet på Lene Buchardt Rasmussen i Fasanskoven på Kalvebod Fælled i 1990.
Da retsgenetikerne havde analyseret sæden i det brugte kondom, som politihunden Cooper 25. september fandt nær den kolonihave på Amager, hvor en 17-årig pige var blevet voldtaget, var der pludselig tredobbelt bingo i politiets dna-register.Gerningsmanden kunne med overordentlig stor sandsynlighed knyttes til foreløbig to voldtægter og det uopklarede drab i Fasanskoven.
Men Amagermanden er langtfra den eneste drabsmand eller sædelighedsforbryder, der har grund til at sove uroligt ved tanken om de dna-profiler fra biologiske spor, der som tikkende bomber ligger i dna-registeret og venter på at detonere som anholdelser i uopklarede sager.
Alene i uopklarede mordsager har politiet omkring 60 dna-profiler liggende klar i dna-registeret.
- Jeg vil da blive overrasket, hvis sagen fra Fasanskoven skulle vise sig at blive den sidste drabssag, hvor teknikken og heldet går op i en højere enhed, så det siger bingo i opklaringen, siger chefen for politiets dna-register, politiinspektør Jørn Gravesen, til B.T.
Selv om nogle af de uopklarede mord stammer fra før 1990, hvor man for alvor begyndte at arbejde med dna-teknikken, har det alligevel været muligt i flere af dem at lave brugbare dna-profiler fra rester af eksempelvis blod, spyt eller sæd på gerningsstedet.
- Dna-teknikken udvikler sig hele tiden, så vi mødes hver måned med Retsgenetisk Afdeling og drøfter løbende, om der er gamle sager, som der nu er fornuft i at kigge på igen. Særligt en lille håndfuld af mordsagerne holder vi et særlig vågent øje med,« tilføjer dna-registerets chef uden at ville gå i detaljer.
Ingen udløbsdato
I den forbindelse påpeger Jørn Gravesen, at drabssager i modsætning til langt de fleste andre straffelovsovertrædelser ikke forældes i forhold til at kunne straffe gerningsmanden.- Selv i sager, hvor gerningsmanden beviseligt er død, kan det tit være rart at få sat det sidste punktum i opklaringsarbejdet, tilføjer politiinspektøren.
Dna-profilerne fra de ca. 60 uopklarede mordsager bliver på lige fod med andre arkiverede profiler i dna-registeret hver nat automatisk sammenlignet med de nye, dugfriske dna-profiler, som landets politikredse har indsamlet og sendt til analyse fra aktuelle gerningssteder eller interessante personer.
Det kan, som i Amagersagen, pludselig få 'kolde' sager til at blive meget varme igen for efterforskerne – og gerningsmændene.
Eller som den daværende chef for dna-registeret i 2006 profetisk sagde til B.T.:
- Der skete et drab ude i Fasanskoven, som stadig er uopklaret. Hvis det er en dansker, som går omkring på Amager, og han laver et indbrud, bliver mistænkt for det, og man laver et mundskrab, så er der stor sandsynlighed for, at vi får den opklaret.
