Djævlens nummer '666' er spraymalet på et stort antal gravsten på Hadsund Kirkegård, hvor Nordjyllands Politi leder efter gerningsmænd.

På Hadsund Kirkegård ligger flere hundrede afdøde til ro, men et tidspunkt mellem lørdag aften og søndag morgen, er kirkegården blevet udsat for groft hærværk.

Personalet på kirkegården møder det triste syn søndag morgen, hvor tæt på 100 gravsten er spraymalet med tallet 666 i sort.

»Det er en grov sag, hvor der er tale om groft hærværk,« siger vagtchef Jess Faldberg fra Nordjyllands Politi.

Her kan du se hærværket mod gravsten på Hadsund Kirkegård i Nordjylland.
Her kan du se hærværket mod gravsten på Hadsund Kirkegård i Nordjylland. Foto: Øxenholt foto
Vis mere

Ved du noget, eller har du billeder af hærværket? Så tip B.T. med en mail på 1929@bt.dk, eller skriv til os her.

Nordjyllands Politi formoder, at hærværket er begået mellem klokken 21 lørdag aften til klokken 9 søndag morgen.

Politiet modtog anmeldelsen fra Hadsund Kirkegårds personale søndag formiddag klokken 10.30.

Søndag aften leder politiet stadig efter gerningsmænd.

Der er bare ikke mange spor at gå efter, udover selve hærværket, forklarer vagtchefen.

»Vi har ikke noget at gå efter, som indikerer hvem det er,« siger Jess Faldberg.

Nordjyllands Politi efterspørger derfor vidner.

Hvis du har set noget eller har oplysninger, der kan hjælpe politiet, skal du ringe 114.