Magtbeføjelser skal komme et stigende problem med voldelige skoleelever til livs.

Vi skal væk fra den sarte skole og give folkeskolelærere og skoleleder tilladelse til fysisk at tage sig af voldelige elever.

Sådan lyder et udspil fra Dansk Folkepartis skoleordfører, Alex Ahrendtsen, efter en undersøgelse sidste år fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viste, at hyppigheden af vold og trusler mod lærere er steget markant fra 2012 til 2016.

»Lærerne har ikke nogen magtbeføjelser, som man har på mange andre områder, og en analyse af vold i skolen har vist en markant stigning, og så var mit nærliggende spørgsmål: Hvad gør vi så?«

»Vi må øge de magtbeføjelser, som lærerne ikke har i dag og kigge på ordensbekendtgørelsen, så det er lettere at sanktionere elever,« lyder det fra Alex Ahrendtsen.

Magtbeføjelserne skal give lærerne tilladelse til at hive fat i armen på en elev og fysisk trække ham med ned til skolelederen, forklarer Alex Ahrendtsen.

»Hvis en lærer er sikker på, at han er stærk nok til at gribe ind over for en elev, så må han gerne gøre det med en vis form for fysisk magt. Hvis læreren er i tvivl, så må han ikke,« lyder det videre fra ordføreren, der medgiver, at der er en vis gråzone.

Med fysisk magtanvendelser er der vel også en risiko for, at episoden kan eskalere yderligere?

»Vi er i Danmark gået fra den sorte skole til den sarte skole. I den sorte skole var der af og til magtmisbrug fra lærerne med vold og lussinger. I den sarte skole er det omvendt, og vi skal have svinget pendulet tilbage, så myndighedspersoner har en autoritet, der ikke er til diskussion,« siger Alex Ahrendtsen, der dog understreger, at børn skal mødes med kærlighed og forståelse.

»Men det er bare ikke altid nok, og så er det vigtigt, at lærerne får nogle redskaber.«

Alex Ahrendtsen mener samtidig, at der ordensbekendtgørelsen skal strammes, så det er lettere at bortvise truende eller voldelige elever.

Ingen fysiske magtmidler

Hos Danmarks Lærerforeningen er egentlig magtbeføjelser til lærerne ikke noget, man som sådan hilser velkommen.

Til Folkeskolen, der i første omgang omtalte udspillet fra Dansk Folkeparti, siger foreningens formand, Anders Bondo Christensen:

»Jeg tror ikke, at vi skal tilbage til noget med fysiske magtmidler, men jeg er meget enig med Alex Ahrendtsen i, at vi har behov for at få kigget på lærernes retsstilling. Vi yder jo juridisk bistand til medlemmerne i den slags sager, og der har jeg nogle konkrete eksempler på nogle fuldstændig groteske situationer, hvor medlemmer bliver fritstillet fra deres arbejde, og hvor der forekommer en helt urimelig mistænkeliggørelse af lærere.«

Derfor mener han også, at det skal præciseres, hvornår en lærer har lov til at tage fat i en elev.

Og han bliver bakket op af Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederne.

Over for Folkeskolen medgiver han, at der er nogle udfordringer, der imidlertid ikke skal løses ved at være »korporlige« over for eleverne.

»Men vi skal have en juridisk afklaring på, hvordan vi kan håndtere det, når en elev går amok - uden at risikere at miste stillingen, og det gælder både lærere og skoleledere,« siger Claus Hjortdal til Folkeskolen.