Kriminelle skal ikke kunne slippe med en betinget dom flere gange i træk. Det mener Dansk Folkeparti, som i et nyt beslutningsforslag vil sikre, at kriminelle kommer i fængsel, anden gang de bryder loven.
»Vi synes ikke, det kan være rigtigt, at kriminelle kan få flere betingede domme, uden at der sker noget,« siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.
Den tragiske sag om en 21-årig vanvidsbilist, der i oktober kørte en femårig pige ihjel, er anledningen til, at Dansk Folkeparti nu stiller beslutningsforslaget.
B.T. kunne i fredags fortælle, at den 21-årige Helmi Mossa Hameed havde adskillige betingede fængselsdomme i bagagen, da han kørte en femårig pige ihjel i København. Blandt andet har han betingede domme for overtrædelser af både færdselsloven og straffeloven.
»Vi har at gøre med en person, der kører en lille pige ihjel, og som tidligere har begået masser af kriminalitet, men han har bare aldrig været fængslet. Det er dybt krænkende for retsbevidstheden,« siger Peter Skaarup.
En betinget dom betyder, at den dømte ikke skal afsone dommen, men slipper med en advarsel.
En betingelse er dog, at den dømte ikke begår ny kriminalitet, og ifølge straffeloven kan en betinget dom omgøres til en ubetinget dom, hvis den dømte bryder loven igen.
I beslutningsforslaget skriver Dansk Folkeparti, at det er dansk retspraksis, at der skal begås 'ligeartet' kriminalitet, for at den betingede dom gøres ubetinget. Det er altså ikke nok at bryde loven igen, man skal også bryde den på samme måde, for at komme i fængsel.
Det er den retspraksis, Peter Skaarup vil have et opgør med. Han sammenligner de nuværende regler i straffeloven med reglerne i fodbold.
»Første gang får du et gult kort, næste gang får du det røde, fordi du gør det igen. Som straffeloven er i dag, kan du få det gule kort igen og igen og stadig spille på banen,« siger han.
Men det er vel på den måde, fordi der er forskel på kriminalitet? En person kan blive dømt for tyveri og aldrig stjæle noget igen, men senere befinde sig i en helt anden situation, hvor vedkommende bliver dømt for vold?
»Den køber jeg ikke. Det er personen, det handler om. Det er personen, der begår kriminalitet, og straffen retter sig mod personen. Man kan som kriminel spekulere i at begå alle mulige forskellige former for kriminalitet – narko, tyveri, vanvidskørsel, vold, voldtægt – og så aldrig komme i fængsel. Det betyder, at der ikke er nogen konsekvens, og at de kriminelle kan fortsætte. Det er at give fripas til kriminelle,« siger han.
