»Det kom ikke bag på mig, at det var Omar. Det overraskede måske lidt, at han gjorde det herhjemme. Jeg havde regnet med, at han ville tage til Syrien for at kæmpe der. Men vi, der kendte ham, vidste, at han kunne finde på sådan noget.«
Det fortæller 29-årige Martin Milo, der lærte den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein at kende i HF-klassen på VUC i Hvidovre i efteråret 2012.
Allerede dengang var Omar El-Hussein radikal. Ekstrem i sine holdninger. Da Martin Milo i weekenden fandt ud af, at det sandsynligvis var den tidligere klassekammerat, politiet mistænkte for at stå bag terrorangrebene i København, hvor to mænd blev dræbt og fem politifolk blev såret, undrede det ham ikke.
LÆS OGSÅ
»Det var hele den måde, han gav sig til udtryk på. Han var meget radikal. Han satte sin fod ned og var ikke bange for at træde over normlinjen. Man kunne ikke sige noget til ham, når vi for eksempel havde undervisning i religion. Der skulle man hele tiden passe på. Gå på listetæer,« siger Martin Milo til bt.dk.
Røg sammen under broen
Martin Milo var lige kommet hjem fra Afghanistan, hvor han havde været udsendt som soldat, da han første gang mødte Omar Abdel Hamid El-Hussein på VUC.
På trods af, at Martin Milo vidste, at de på mange områder aldrig kom til at blive enige, udviklede de alligevel et venskab.
LÆS OGSÅ
Ofte pjækkede de sammen fra timerne. Mødtes under en bro ikke langt fra skolen, hvor de sad og røg. Og det var ikke kun smøger, der blev fundet frem, når kammeraterne mødtes der.
»Han kunne sagtens smile, og man kunne sagtens tale helt normalt med ham. 'Hvordan går det med dig, Milo', sagde han altid, når vi mødtes. Han havde humor. Så på det punkt, var han ikke helt slukket,« siger Martin Milo og fortsætter:
»Men når det kom til hans religion, så var det, at det knækkede. Han nedgjorde ikke andres religion, han forsvarede sin egen kraftigt. Men bare man snakkede om jøder i skolen, reagerde han kraftigt. Han var jo palæstinenser. Så han var meget optaget af tankegangen med zionisme, og med at han mente, at jøderne havde overtaget det hele.«
LÆS OGSÅ
Ofte talte de om religion og det, at Martin Milo havde været udsendt, når de sad sammen under broen med de andre klassekammerater, som pjækkede fra timerne.
Over for Martin Milo gav Omar Abdel Hamid El-Hussein ofte udtryk for, at han gerne ville til Syrien for at 'kæmpe med sine brødre'. Med dem, som Martin Milo havde kæmpet imod.
»Når man snakkede med ham, gav han udtryk for, at han var interesseret i, hvad der foregik dernede. Og jeg stod jo så i den anden boldgade, fordi jeg er tidligere soldat og lige var kommet hjem fra Afghanistan. Det kunne vi godt have nogle ret sjove diskusstioner om på det tidspunkt,« siger Martin Milo.
»Han var klar til at kæmpe«
Mange af klassekammeraterne var enige i, at Omar El-Hussien virkede klar til at tage det sidste skridt. Men de fleste troede, at det sidste skridt ville blive taget i en banderelateret sammenhæng. Ikke i en terrorrelateret.
»Det var hele hans motorik. Den måde, han snakkede på og bar sig selv på. Man vidste godt, man havde med person at gøre, som godt ville træde ud over normen og ikke var bange for sanktionen bagefter. Han skulle nok tage sig af det selv, hvis han havde et problem med noget. Når man er sådan, så bærer man sig selv på en lidt anden måde,« siger Martin Milo.
De to gik sammen på VUC indtil foråret 2013. Derefter har Martin Milo ikke haft kontakt med manden, der blev skudt og dræbt under en skududveksling med politiet tidligt søndag morgen.
»Der kom ikke bag på mig, at han gjorde det. Vi, der kendte ham, vidste, at han kunne finde på at gøre sådan noget,« siger Martin Milo, der i dag ikke længere arbejder hos Forsvaret og er ved at færdiggøre sin HF, og slutter:
»Vi kunne høre på ham, at han var klar til at kæmpe.«
