Måske startede det med Stram Kurs-demonstrationer.
Men det er »pinligt unuanceret« at tro, at de seneste dages optøjer i Sverige udelukkende omhandler modvilje mod Rasmus Paludan og hans koranafbrændinger.
»Man skal passe på med kun at læse det som et politisk budskab. Demonstrationerne har også været en mulighed for at lave rav i den for dem, der allerede lever på kanten af samfundet,« lyder vurderingen fra kriminolog David Sausdal, der underviser ved Lund Universitet.
Og det er en vurdering, som svensk politi læner sig op ad.
På et pressemøde mandag formiddag understregede rigspolitichef Anders Thornberg, at de anslået 200 uromagere formentlig ikke er som de gængse demonstranter.
»Vi har stærkt mistanke om, at de har tilknytning til kriminelle grupperinger,« lød det fra politichefen, der påpegede, at de indblandede efter alt at dømme bevidst var gået efter at kvæste politiet.
»Man forsøgte at dræbe politibetjente.«
26 betjente er kommet til skade under urolighederne i flere svenske byer.
Heriblandt Malmø, hvor der i bydelen Rosengården har været adskillige sammenstød mellem politi og demonstranter.
Her blev adskillige biler sat i brand, ligesom flammer pludselig hærgede den lokale skole. Der blev kastet sten den ene vej. Og sendt tåregas den anden.
»Jeg tror ikke, der er nogen, der havde regnet med, at det ville udvikle sig så voldsomt, men det er ikke overraskende, at der er folk i de her områder, der er villige til at udtrykke deres følelse af at være sat udenfor eller endda være ligeglade med samfundet,« lyder det fra David Sausdal.
Han henviser til, at områder som Rosengården er præget af udfordringer. Kriminaliteten er simpelthen grovere og hyppigere.
»Der er langt flere og større kriminelle grupperinger end i Danmark, og de har allerede vist sig selv meget villige til at begå vold.«
Kim Møller, kriminolog ved Malmø Universitet, er enig i den betragtning.
Han forklarer, at det er svært præcist at kortlægge omfanget af kriminalitet i de almennyttige områder. Der er dog visse faktorer, der kan bidrage til at tegne et billede af alvoren. Heriblandt antallet af skudepisoder.
»Vi er allerede på et rekordhøjt niveau i år. Og skyderier er den bedste indikator på omfanget af alvorlig kriminalitet,« forklarer kriminologen.
Han vil dog ikke lægge sig fast på en entydig grund til, at det de seneste dage er endt så galt hos vores naboer.
»Motivforklaringer er i min optik ikke det mest interessante. Sagen er, at det, der sker, er ulovligt. Lektien er i højere grad, at myndighederne skal være klar over, at det eskalerer.«
Var svensk politi godt nok forberedt?
Absolut ikke, lyder svaret fra flere kritikere.
Fra flere sider lyder det, at der mangler ressourcer. Også fra justitsministeren og politiet selv. Som rigspolitichef Anders Thornberg selv sagde det mandag formiddag:
»Vi er for få. Vi vokser, men vi er ikke vokset i takt med problemerne i samfundet.«
Ét problem er manglende ressourcer i politiet. Et andet er voldsparate kriminelle.
Men spørger man David Sausdal, er et tredje af det svenske samfunds problemer, at man er langt mere villig til at søge konflikt med dem, man er uenig med. Eksempelvis Rasmus Paludan.
»I Sverige ser man generelt, at risikoen for, at politiske uenigheder og stridigheder ender i konflikt, er større. At man ikke på samme måde rummer og accepterer radikale synspunkter.«
»Det vil nok ikke være forket at sige, at der er i visse situationer er kortere til konflikt og brugen i vold i Sverige end herhjemme.«
Nøjagtig som sin kriminolog-kollega Kim Møller fastslår David Sausdal altså, at der ikke findes én enkelt forklaring på weekendens voldsomheder.
»Man bør som svensk myndighed, politiker og almindelig borger stille spørgsmålet: Hvordan er vi nået dertil, at der findes en gruppe, der ser højt og flot på ret og orden?«
»At tro, at svaret blot findes ved at pege på disse grupper eller politiet, er altså for let. Pilen peger også på politikerne og det bredere svenske samfund.«
