Lyt til artiklen

Den formodede gerningsmand til skyderiet i Field's skal mentalundersøges.

Det betyder, at en række tests og undersøgelser venter, hvor én bestemt diagnose kan blive afgørende for dommen.

Tre er dræbt, tre er i kritisk tilstand og endnu flere er sårede efter masseskyderiet i Field's på Amager søndag. Nu skal en gennemgribende mentalundersøgelse afgøre den formodede gerningsmands mentale tilstand.

B.T. har i den forbindelse talt med Josef Parnas, der er psykiatriprofessor på Københavns Universitet og leder af forskningsenheden på Psykiatrisk Center Hvidovre.

Professoren udtaler sig ikke om den konkrete sag, men om den generelle fremgangsmetode for en mentalundersøgelse.

»En mentalundersøgelse kalder man en psykiatrisk undersøgelse,« forklarer Josef Parnas.

Han forklarer, at en psykiatrisk undersøgelse indhentes vedrørende en sigtelse, hvor man har en mistanke om, at den sigtede ikke er rask.

»Under en psykiatrisk undersøgelse vil man observere personens adfærd. Så vil der komme nogle lægesamtaler, hvor en psykiater forsøger at finde ud af, om personen fejler noget psykisk.«

»Desuden kan man lave nogle psykologiske tests, og her er det meget forskelligt, hvad der bliver brugt, og om der overhovedet bliver brugt nogle. Det kan også være relevant at lave en neurologisk undersøgelse,« siger Josef Parnas, der tidligere også var overlæge på Justitsministeriets klinik for mentalobservationer.

Ville du selv benytte bestemte psykologiske tests?

»Hvis jeg skulle observere en person, så ville jeg bestille en rorschachtest. Men der er ikke mange psykologer i dag, der er i stand til at udføre sådan en test. Det kræver meget erfaring.«

Rorschachtesten er en test, hvor personen ser en række symmetriske blækklatter, hvorefter personen skal sige, hvilke associationer det vækker.

»Det er en test, hvor man får et indblik i en persons indre. Man kan få ting at vide, som vedkommende måske kan skjule ved en almindelige samtale,« siger Josef Parnas.

Josef Parnas tilføjer, at konklusionerne i mentalundersøgelsen skal godkendes af Retslægerådet som en ekstra sikkerhedsforanstaltning.

Men når konklusionerne er på plads, vil man herefter bruge resultaterne til at afgøre personens mentale tilstand – og her er én bestemt diagnose muligvis afgørende.

»Den første og vigtigste er, om personen er sindssyg. Hvis man er sindssyg, vil man kategorisere personen som utilregnelig.«

»Det betyder, at personens opfattelse af virkeligheden er helt væk fra vores almindelige opfattelse af virkeligheden. Personen kan måske have vrangforestillinger eller høre stemmer, der siger, at man skal slå ihjel,« siger Josef Parnas.

Josef Parnas nævner, at den anden mulighed er, at personen er psykisk syg, men ikke kan diagnosticeres som sindssyg.

»Lad os sige, at personen lider af voldsom angst. Så er personen psykisk syg, men ikke sindssyg,« siger Josef Parnas.

Men hvis personen bliver erklæret sindssyg, vil vedkommende ikke være egnet til fængselsstraf, men derimod sanktioner eller foranstaltninger.

»Den mildeste sanktion er, at personen kan behandles ambulant, hvor patienten er forpligtet til at møde op til psykiatrisk behandling.«

»Og det yderste er en dom til forvaring på ubestemt tid. Det betyder i praksis, at en person ikke afsoner en almindelige fængselsstraf, men er på en psykiatrisk institution,« forklarer professoren.

Men Josef Parnas understreger, at det i sidste ende er dommeren i sagen, der er sidste ord. Dommeren følger eksperterne, men det er dommeren, der afgør det.