Det er normalt ikke tilladt at filme i en retssal i Sydafrika, men alligevel fik de fremmødte danske journalister lov til optage Britta Nielsen og hendes medsigtede i retten.
Det kræver nemlig en særlig tilladelse, som de anklagede dog har mulighed for at modsætte sig. Men det gjorde hverken Britta Nielsen eller den 38-årige sigtede mand i sagen.
Det var dog ikke, fordi hverken Britta Nielsen eller den 38-årige gerne ville i tv, at de ikke modsatte sig kameraer i retten. Det fortæller Britta Nielsens forsvarer, Stiaan Krause, til B.T.
»Det er tydeligt, at vores klienter ville tilbage til Danmark så hurtigt som muligt. Hvis de havde modsat sig ansøgningen, ville sagen have trukket ud,« siger han.
Med andre ord skulle både forsvaret og anklagemyndigheden have argumenteret for, hvorfor man ønskede eller modsatte sig tv-kameraer i retten. Derefter skulle dommeren vurdere argumenterne, forklarer advokaten.
Og det kunne have forsinket sagen.
Så ved at modsætte sig at blive filmet risikerede Britta Nielsen og den anden sigtede at blive i Sydafrika i længere tid.
Retten i Kempton Park lukkede blot en time efter, retsmødet med den sigtede var færdigt, så hvis parterne skulle behandle ansøgningen om at filme, ville sagen sandsynligvis ende med at blive udskudt.
Udleveringssagen gik altså, som både Britta Nielsen og den 38-årige medsigtede ønskede. Faktisk gik sagen så hurtigt, at anklageren i sagen - J. J. du Toit - aldrig havde været med til noget lignende.
»Jeg har aldrig været med til en udleveringssag, der er gået så hurtigt,« siger han.
Både de danske myndigheder, de sydafrikanske myndigheder og de sigtede i sagen fik med andre ord, hvad de ville have i retten i Sydafrika i dag:
En billet til Danmark så hurtigt som muligt.
