Der kan gå måneder før liget af efterskolelærer Michael Jørgensen dukker op igen.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den 44-årige idrætslærer Michael Jørgensen savnes stadig, 
koma22
og to lærere fra Lundby Efterskole fredag eftermiddag kæntrede i Præstø Fjord.



Og ifølge Jørgen Lange Thomsen, statsobducent og institutleder ved Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet, kan der gå flere måneder, før liget af den afholdte lærer dukker op, hvis han ligger druknet på bunden af Præstø Fjord.

- Når vandtemperaturen ikke er mere end et par grader varmt, så begynder forrådnelsesprocessen ikke. Hvis denne proces ikke begynder, så bliver liget ikke fyldt med luft, og så stiger liget ikke op til overfladen, forklarer Jørgen Lange Thomsen.

Det kan også tænkes, at liget af den 44-årige ligger så længe på havbunden, at fisk, krebsdyr og andre levende organismer ender med at fortære liget, så han aldrig bliver fundet.



To teorier


Et lig, der ligger på bunden af vandet, vil af sig selv stige op til overfladen, når forrådnelsen har skabt gasser i kroppens hulrum. Det er derfor, at man ofte først finder vinterens druknede om foråret, når vandet er blevet varmere (omkring 10 grader).

Vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen, leder af de tekniske undersøgelser i forbindelse med ulykken, fortæller, at politiet opererer med to mulige teorier om Michael Jørgensens skæbne.



- Enten ligger han nok på havbunden. Ellers er han drevet ud i Fakse Bugt, for vindforholdene var ret specielle fredag eftermiddag, hvor ulykken skete, siger Søren Ravn-Nielsen.

Begge teorier indikerer, at der vil gå lang tid, før de pårørende får ro i sindet.