Når unge færdes på nettet, kan det være svært som forældre at følge med i, hvad de helt præcist støder på.
Onsdag kom nyheden om, at to danske drenge på henholdsvis 15 og 16 år er sigtet i en terrorsag.
Begge drenge er sigtet for at have ladet sig hverve eller hverve andre til en terrororganisation. Derudover er den 15-årige også sigtet for at fremme en organisation, der har til hensigt at begå terror. Organisationen hedder Feuer Krieg Division og er højreekstremistisk og nynazistisk.
Den 16-årige dreng blev løsladt efter grundlovsforhøret torsdag, mens den 15-årige dreng er blevet varetægtsfængslet.
Ved du noget om sagen? Så hører B.T. meget gerne fra sig. Send en mail til 1929@bt.dk
Ifølge Christian Mogensen, der er specialkonsulent ved Center for Digital Pædagogik og ekspert i ekstreme digitale fællesskaber, går organisationer som Feuer Krieg målrettet efter yngre mænd.
»De går aktivt efter at rekruttere på ungdoms- og spilmedier, fordi det er nemt at opbygge en relation der. Hvis man mødes i et spil, har man allerede en relation og samarbejder om en opgave. Men det betyder ikke, at de medier er farlige, eller unge, der bruger meget tid der, er særligt voldsparate,« forklarer han til B.T.
Det er sjældent, at man ser unge kvinder blive hvervet til organisationer som Feuer Krieg. Det skyldes ifølge Christian Mogensen unge mænds sindelag, når de er i teenage-alderen.
»Vi har set andre sager, hvor den slags organisationer går målrettet efter meget unge mænd. De er ofte risikovillige og nemme at hidse op. De er i en brydningstid, hvor de skal finde ud af, hvor de hører til henne,« forklarer han.
Men man skal ikke nødvendigvis være bange for, at ens barn taler med ekstremister på nettet. Langt størstedelen af unge mennesker, der støder på den slags propaganda forkaster det.
Og hvis man vil gerne vil vide, hvad der foregår på nettet, er der også gode råd at hente.
»Den allerbedste måde at kunne tale om de her svære emner er, at man har en masse samtaler om de gode emner.«
»Vi ved, at unge mennesker gerne vil tale med deres forældre, om hvad der sker på nettet. Men mange unge oplever, at deres forældre ikke er interesserede i den samtale. Hvis man får kommunikationen op at køre, bliver det meget nemmere for eksempel at tale om sådan en sag her og spørge: Er det noget, du har oplevet?'«
