Det er ikke uden sværslag, at K.B. Hallen på Peter Bangs Vej på Frederiksberg blev fredet i marts i år.

Københavns Boldklub (KB) frabad sig en fredning, fordi det vil medføre ekstra belastning for driftsbudgetterne og desuden gøre udvikling af anlægget vanskelig.

Frederiksberg Kommune og Københavns Museum støtter derimod en fredning.

SE BILLEDERNE: 73 år med store oplevelser i KB Hallen

Kulturarvsstyrelsen mener, at K.B. Hallen har de arkitektoniske, ingeniørmæssige og kulturhistoriske værdier, der kan begrunde en fredning, og i marts 2011 bliver sportsanlægget fredet:

* Arkitektonisk er sportsanlægget opført i en renfærdig funktionalistisk stil, hvor formen følger funktionen i en stringent kubisk form.

* K.B. Hallen har i tidens løb fremstået som et ikon for et pulserende storbyliv i form af sportsarrangementer, stormøder og koncertoplevelser.

* Indenfor er det specielt Pejsesalen og Sikker Hansens murmalerier, der er bevaringsværdige.

Kulturarvsstyrelsen er dog indstillet på, at bygningerne skal kunne tilpasses skiftende krav, hvis der tages hensyn til fredningsværdierne.

Kilde: Kulturarvsstyrelsen

/ritzau/