To måneder bag tremmer og en bøde på 40.000 kroner.

Det er prisen for at filme sex med en prostitueret og dele den på nettet.

En 38-årig nordjysk mand er netop blevet dømt for at havde delt en video, hvor han havde sex med en prostitueret.

Dommen lød på 60 dages ubetinget fængsel og en tortgodtgørelse til kvinden på 40.000 kroner.

Det skriver Nordjyske Anklagere på Twitter.

Manden bor i Dronninglund, og dommen faldt i Retten i Hjørring.

Ifølge Nordjyske.dk var han tiltalt for brud på både straffelovens § 264 og § 232.

De handler dels om uberettiget videregivelse af private videoer under særligt skærpende omstændigheder og om blufærdighedskrænkelse. Med andre ord: Hævnporno.