Hvad driver massemorderen, familiefaderen, der skyder sin egne børn, den sadistiske voldtægtsmand? I både fiktionens og i virkelighedens verden fascinerer de os og frastøder os: De onde
I 1980erne begik en bagersvend drab på to teenagepiger i Midt-england. Med to års mellemrum blev skolepigerne misbrugt, nærmest seksuelt lemlæstet og kvalt med de bare næver. Deres lig blev gemt under grene og krat nær offentlige stier.
Drabene var forfærdelige som alle andre seksuelt motiverede mord på kvinder.
Når Colin Pitchforks navn og forbrydelser alligevel er blevet genstand for særligt mange bøger, artikler og dokumentarfilm, er det fordi, han var den første person nogensinde, der blev dømt på grundlag af dna-teknologi. Først da 5.000 mænd havde afgivet en blodprøve, fandt politiet frem til den ucharmerende, men helt upåfaldende småbørnsfar.
Anholdelsen fik først lettelsen til at brede sig i lokalområdet og hos efterforskerne. Så kom vreden. Og målløsheden.
For Colin Pitchfork tilstod, men ikke med anger og bøn om tilgivelse. Han var nærmest stolt af sin fiffighed; hvordan han havde undveget politiets opmærksomhed i flere år. Hvordan han var sluppet uset væk fra mord nummer to og havde pyntet en formfuldendt kage med farvet glasur samme aften. Pigerne derimod havde fortjent at blive dræbt; de ville ikke ligge stille.
Hele sin tilståelse iscenesatte han fra det øjeblik, han fik håndjern på. Insisterede på, at han kunne fortælle sin historie på sin måde og med sine selvvalgte narrative højdepunkter. Den pluskæbede bager, familiens kiksede søn, nød sin scene i forhørslokalet; kontrollen, magten, opmærksomheden.
LÆS OGSÅ:
En sådan mand måtte være syg, lød avislederne dengang i England. Men Pitchfork blev undersøgt på kryds og tværs. Han var ikke det fjerneste sindssyg, svagt begavet eller i øvrigt ude af stand til at begå sig. Han havde handlet forsætligt og kendte konsekvenserne. Han var slet og ret, forlød det igen og igen i retten, ond. Selv hans navn (trefork på dansk, Djævlens redskab,red.) var indbegrebet af ondskab.
Drager og frastøder
Der er en morbid tiltrækningskraft i et menneske som Colin Pitchfork. Ondskaben drager og frastøder os på samme tid. Tydeliggjort, hvis man ser på salget af kriminalromaner og seertallene til blodige tv-serier. Fascinationen er der intet nyt i; fra romernes gladiatorkampe og middelalderens offentlige henrettelser til Holocaust-udryddelseslejre er nysgerrige stimlet til eller har måttet fundere efterfølgende: Hvordan kunne det ske?
Det er et filosofisk arkespørgsmål: Hvorfor sker det onde? Svaret var, så længe verden orienterede sig med religiøse begreber, nemt nok. Det var Djævelens værk. I dag leder vi på mere famlende vis efter forklaringer, ansvarlige og adækvate begreber, når vi ser det onde; børn, der sulter; krig og terrorisme; naturkatastrofer og ulykker.
LÆS OGSÅ:
I virkelighedens værste kriminalsager har ondskaben et anderledes konkret ansigt. Forklaringen på de onde handlinger synes gysende nær. Derfor blev Colin Pitchfork en historie. Derfor har de danske medier og offentligheden fulgt Danmarks på mange måder helt parallelle aktuelle sag om ’Amagermanden’ tæt.
Retten afgør i morgen, om den 46-årige MLH skal findes skyldig i de to drab og otte bestialske sexovergreb, han står anklaget for.
Beviserne tårner sig op mod ham. Om MLH er den rette anklagede eller ej, står det fuldstændig klart, at ofrene i de mange sager har været udsat for uhyrligheder. Gerningsmanden har voldtaget kvinderne, holdt dem som gidsler i timer og voldtaget dem på bestialsk vis. Alt imens han har talt til dem i nedværdigende, ydmygende vendinger som ’man kan godt mærke, at du er jomfru’.
’Sadistiske’ har anklagemyndigheden kaldt gerningsmandens handlinger. Han har ikke blot været i sin seksualdrifts vold; han har nydt at gøre sine ofre ondt. Sideløbende er MLH, hvis skyldig, tilsyneladende lykkedes med at opretholde et normalt familieliv, passe sit job og en fritidsinteresse som fodboldtræner i 20 år uden at påkalde sig negativ opmærksomhed.
Hvordan, har mange spurgt, kan det overhovedet lade sig gøre?
Breiviks diagnose
Hvad får på overfladen normalt fungerende mennesker til at begå handlinger, som er onde? Endda planlægge dem i flere måneder og år? Uden at martres synderligt af anger?
For få uger siden vakte det bestyrtelse i Norge, da en psykiaterrapport diagnosticerede Anders Breivik - sommerens massemorder fra Oslo og Utøya - som alvorligt syg; paranoid skizofren. For hvis han var så syg, hvordan kunne han så bruge ni år på at planlægge sit terrorangreb og endda argumentere koncist og sammenhængende for sine motiver? Det er en konklusion, som psykiatere over hele verden allerede har sat spørgsmålstegn ved.
LÆS OGSÅ:
Omvendt tænker de fleste formentlig, at Birkerød-faderen, der i februar skød og dræbte sine tre børn, må være sindsforvirret. Eller at børnelægen Elisabeth Wæver, der i 1995 dræbte sin rivalinde og dennes to små sønner i en påsat brand, må have handlet i et øjebliks jalousi-antændt sindssyge. Hvilke normale, raske mennesker slår små børn ihjel?
Men nej. Birkerød-faderen Morten Skipper-Pedersen vidste udmærket, hvad han foretog sig. Mordene var planlagt over flere dage. Motivet - bitter hævn over ekskonen - var beskrevet i et brev.
Elisabeth Wæver, der til hverdag passede sit livreddende lægejob uden påtaler, rejste til gerningsstedet på Bornholm, iført paryk, falsk pas og morfin stjålet fra sin arbejdsplads. Både Wæver og Skipper blev vurderet som strafegnede og fik fængsel på livstid.
LÆS OGSÅ:
Syge? Nej. Onde? Findes noget sådant som onde mennesker?
Ja, mener Bent Isager-Nielsen, mangeårig leder af politiets nu nedlagte ’rejsehold’. Der findes i hvert fald mennesker, der begår onde handlinger:Logisk tankegang
- Bag de mest alvorlige forbrydelser ligger ofte en logisk tankegang. Og derfor går vejen til at finde gerningsmanden via motivet. Folk gør det, der giver mening for dem: ’Jeg kan ikke få den mand, ergo må jeg slå hans familie ihjel’ eller ’Min kone har ødelagt mit liv, nu ødelægger jeg hendes’. Det hænger jo sammen - på sin egen ondskabsfulde facon. Ingen går gennem livet uden at blive vred, såret eller ophidset, og som menneske er man ikke ansvarlig for sine følelser, men man er ansvarlig for, hvordan man reagerer på dem. Disse personer har lagt deres overligger for det acceptable et andet sted, siger Bent Isager-Nielsen, i dag politiinspektør og efterforskningsleder ved Københavns Vestegns Politi.
Efter tre årtier med de værste forbrydelser som sit arbejdsområde har Bent Isager-Nielsen sit eget bud på, hvor onde handlinger og onde mennesker fostres:
- Hos mange af dem går det direkte tilbage til mishandling, manglende kærlighed og respekt i barndommen. Det er en farlig cocktail. Det kan godt være, at kærlighed, respekt og konsekvens kan skabe en bedrager, røver eller narkohandler, men det skaber efter min vurdering sjældent en fuldstændig perverteret, mishandlende voldtægtsmand, siger han.
LÆS OGSÅ:
En elendig barndom gør det dog ikke alene, siger landets førende retspsykiatere. Overlægerne Henrik Day Poulsen og Peter Kramp har gennem årene stået for hundredvis af vurderinger af tiltalte i sager om personfarlig kriminalitet. Og der er, bekræfter de, noget sådant som onde mennesker. Læger kalder det bare noget andet: ’Psykopati’ eller ’dyssocial personlighedsstruktur’. Og den er i høj grad genetisk betinget; nedarvet.
Hænger i laser
Antallet af behandlingsdomme - straffen til sindssyge - er det seneste årti steget til næsten det dobbelte. Fra 362 domme i 2001 til 678 i 2008, viser tal fra Justitsministeriet. Men, siger Henrik Day Poulsen, sindslidende begår meget sjældent den type kriminalitet, som Colin Pitchfork blev dømt for. Sindslidende er mere kluntede og uplanlagte i deres kriminalitet. De har en forvrænget opfattelse af virkeligheden, deres hverdag hænger i laser.
Psykopater kan snildt opretholde facaden. Endda orkestrere et dobbeltliv. Det anslås, at to-tre pct. af os har dyssociale personlighedstræk. Det er rundt regnet 150.000 personer i Danmark, som rummer evnen til ondskab, fordi de ikke ejer empati.
Ofte egocentreret
- De kan sagtens indgå i parforhold og få børn. Men vi kender jo ikke dybden af de forholds følelser og nærhed, siger Peter Kramp.
- Psykopati dækker over en række personlighedstræk, hvor personen ofte er egocentreret, ligeglad med samfundets regler, spændings- og risikosøgende. Psykopater forstår ikke andres følelsesliv. Men hvis de er tilpas intelligente, har de evnen til at manipulere og bortforklare. De er udmærket klar over, hvad de foretager sig. De føler bare ikke anger, siger Henrik Day-Poulsen.
Ondskab er arveligt. Resten fremmes eller hæmmes på for videnskaben stadig ukendt vis af opdragelse og livstildragelser. Der behøver ikke være udløsende faktorer eller undskyldninger. Ingen forklaringer, der kan berolige os andre.
LÆS OGSÅ:
Hos nogen, Colin Pitchfork eksempelvis, slår det bare ud i lys lue. Fordi han ikke kunne lade være. Pitchfork fik i 1987 30 års fængsel. Han sidder endnu bag tremmer. I morgen afgør Københavns Byret, om 46-årige MLH kan kendes skyldig i drab og voldtægt.
Først derefter - såfremt han kendes skyldig - afsløres det i retten, om retspsykiaterne ser ham som syg. Eller normal nok til bare at kunne kaldes ond.
