Siden 2022 har en dansk lov gjort det særskilt ulovligt at misbruge andres identitet ved eksempelvis at bruge en andens navn, cpr-nummer eller billede.

Men sagerne kan være svære at efterforske, og langt størstedelen bliver henlagt.

Det viser en evaluering af kriminaliseringen af identitetsmisbrug, som Rigsadvokaten har sendt til Folketingets Retsudvalg.

I 2023 blev der anmeldt 1259 sager om identitetsmisbrug, hvoraf 1026 blev henlagt. Det svarer til mere end otte ud af ti sager.

Nogenlunde samme billede sås i 2024 - faktisk lidt flere henlæggelser - samt i første halvdel af 2025.

Det kan ikke ses i tallene, hvorfor så mange sager bliver henlagt, men de regionale statsadvokater og politikredsene peger generelt på, at efterforskningen af sagerne er vanskelig.

Der er ikke mange efterforskningsskridt at forfølge på grund af manglende eller ingen oplysninger om gerningspersonen, lyder det i evalueringen.

SF's retsordfører, Karina Lorentzen, vil have undersøgt, hvorfor sagerne bliver henlagt.

- Jeg vil opfordre til, at man får kortlagt årsagerne til henlæggelserne og får lavet en top ti over de lande, hvorfra id-tyveri er mest forekommende. Og så skal vi indlede et samarbejde med de pågældende lande, så vi får fat om det her.

- Det nytter ikke, at vi sidder og ynker os over, at vi ikke kan gøre noget. Det gælder både i disse sager og i andre sager om økonomisk kriminalitet. Tiden er kommet til at handle, siger hun.

Det var 1. april 2022, at identitetsmisbrug fik sin egen paragraf i straffeloven - paragraf 264 e.

I den hedder det, at identitetsmisbrug kan straffes med bøde eller fængsel indtil seks måneder.

Rigsadvokaten påpeger i evalueringen, at der i mange sager om identitetstyveri også rejses tiltale for eksempelvis bedrageri, databedrageri, blufærdighedskrænkelse eller stalking.

Derfor er det et fåtal af sager, hvor der alene er straffet for identitetsmisbrug.

- Halvdelen af de udstukne bøder er mindre end de 10.000 kroner (som det var tilsigtet, red.). Så vi står både med en slap håndhævelse af området, men også af bøder, der ikke indgyder respekt for noget som helst, siger Karina Lorentzen.

- Det er på alle måder trist og svært for ofrene, tilføjer hun.

/ritzau/