Sexforbryderen på Fyn har sat gang i debatten
Et solidt flertal af bt.dk’s brugere går ind for oprettelse af et centralt dna-register, hvor alle danskeres Dna-profil er registreret.Det viser en spørgeundersøgelse, som bt.dk har foretaget, og som flere end 20.000 har deltaget i.
På spørgsmålet ’Bør alle danskere stå i et dna-register, så f.eks. forbrydelser lettere kan opklares?’, går hele 62 procent ind for et sådant register. Kun 16 procent tager klart afstand fra det, mens 22 procent mener, at det er en mulighed, som politikerne bør overveje.
Hvis vi i Danmark havde et centralt og altomfattende dna-register, ville det i mange tilfælde gøre politiets arbejde lettere i forbindelse med efterforskning af forbrydelser.
Men det ville også betyde et skridt hen mod et øget overvågningssamfund, hvor der åbnes for andre dilemmaer og særligt etiske og retssikkerhedsmæssige spørgsmål.
En stor hjælp
I forbindelse med de uhyggelige sexovergrebssager fra Fyn, hvor en pædofil og endnu ukendt mand netop i disse dage er udsat for en regulær menneskejagt, kunne et centralt dna-register være en stor hjælp for politiet i efterforskningsarbejdet.At et stort flertal i bt.dk’s brugerundersøgelse går ind for et dna-register, kommer ikke bag på Det Konservative Folkepartis retspolitiske ordfører, Tom Behnke. Men partiet er afvisende overfor tanken:
- Jeg kan sådan set godt forstå, at folk har den holdning. Især med de sager, der kører lige i øjeblikket, og som er rigtig, rigtig grimme. Men man er nødt til at se det i et større perspektiv. Dna er ikke 100 procent sikkert forstået på den måde, at der godt kan være få andre personer med samme dna-profil. Det betyder, at man med et altomfattende register risikerer at vende bevisbyrden om, og derfor er vi imod, for det strider mod retssikkerheden. Men vi går ind for, at det skal være muligt at bevare en dna-profil af mistænkte i mere end de ti år, lovgivningen giver mulighed for nu, siger Tom Behnke.
Har ændret mening
SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt siger:- Når så mange svarer, at de går ind for et dna-register, afspejler det jo, at de fleste aldrig forestiller sig at blive forbundet med nogen form for kriminalitet. I SF har vi tidligere, sammen med Dansk Folkeparti, støttet tanken om et register, men der er siden kommet en menneskerettighedsdom, som betyder, at ti år er den maksimale periode, ikke-dømte kan stå i et sådant register, og den dom er vi nødt til at rette ind efter også i Danmark, siger hun.
Ole Hækkerup, retsordfører for Socialdemokraterne:
- Jeg kan sagtens forstå, at folk svarer ja til, at der bør oprettes et dna-register, for det ville jo være meget lettere, hvis staten havde alle oplysninger på folk, så man kunne bekæmpe kriminalitet langt mere effektivt. Alligevel er det ikke noget, vi har tænkt os at gennemføre.
Pointen for mig er den værdi, der ligger bag. Vi bliver altså nødt til at tro på, at folk i et demokratisk land er fornuftige og kan tænke selv. Vi må ikke smide noget meget værdifuldt ud af vores demokrati ved at registrere og mistænkeliggøre borgerne, siger han.
HVAD SYNES DU? DELTAG I DEBATTEN HERUNDER
