En 65-årig mand er død under en ferie i Kroatien.

Det bekræfter Udenrigsministeriets Borgerservice til B.T.

Udenrigsministeriets Borgerservice har tavshedspligt i personsager.

De kan derfor ikke oplyse yderlige om sagen.

Manden er ifølge kroatiske medier druknet i havet lørdag formiddag omkring kl. 10.

De pårørende er underrettet, beretter Udenrigsministeriets Borgerservice.

Drukneulykken skete angiveligt i nærheden af Hotel President ikke langt fra den kroatiske by Dubrovnik.

Byen er et yderst velbesøgt turistmål i det sydlige Kroatien og kaldes af mange 'det nye Amalfi', inspireret af den ekstemt smukke Amalfi-kyst i Italien.