Med en helt unik og banebrydende metode hjælper den danske statistikforsker Therese Graversen både dansk og britisk politi med at opklare drabssager og fælde gerningsmænd.

Da en britisk mand i 2017 blev tævet ihjel i sit eget hjem i et voldeligt overfald, henvendte politiet i den britiske by South Yorkshire sig til Therese Graversen, der er forsker i statistisk analyse af sammenblandet DNA inden for retsmedicin på Matematisk Institut ved Københavns Universitet.

Britiske politi havde anholdt en person i sagen, som de mente stod bag det brutale overfald, og ved anholdelsen fandt man blod på mandens joggingbukser. Blodet tilhørte ifølge politiet den afdøde, men var samtidig blandet sammen med mindst tre andre personers DNA.

»Når så mange personers DNA er blandet sammen, er det svært at skelne de forskellige DNA-spor fra hinanden, og derfor er der også et utal af forskellige kombinationsmuligheder,« fortæller Therese Graversen.

End ikke de store private laboratorier, som det engelske retssystem normalt udliciterer opgaven til, var i stand til at lave udregninger, der kunne skelne de forskellige DNA-spor fra hinanden. Derfor bad britisk politi Therese Graversen om hjælp til at kaste lys over, hvorvidt der var tale om den afdødes blod.

Therese Graversen er statistisk forsker ved Københavns Universitet og har hjulpet britisk politi med at opklare flere mordsager ved hjælp af en banebrydende metode, der henter hidtil ubenyttede informationer fra DNA-spor.
Therese Graversen er statistisk forsker ved Københavns Universitet og har hjulpet britisk politi med at opklare flere mordsager ved hjælp af en banebrydende metode, der henter hidtil ubenyttede informationer fra DNA-spor.
Vis mere

»Det ville kræve en hel maskinpark af computere, hvis man skulle regne sig frem til noget, når der er tale om mange menneskers DNA, men jeg har udviklet en metode, der gør det muligt at gøre det ved hjælp af bare en enkelt computer,« fortæller Therese Graversen om den unikke og i øvrigt banebrydende metode, som hun har arbejdet på siden 2009.

Ved hjælp af et stykke software, som hun selv har kodet, analyserer hun den DNA, som politiet har sikret fra gerningsstedet. DNA-sporene ligner små bjergtoppe i forskellige højder og indeholder oplysninger, som hendes software bruger til at lave udregningen.

»Hvis politiet påstår, at din DNA er i en blanding af forskellige DNA-spor, kan jeg bruge min model og min viden om, hvordan forskellige DNA-spors grafer opfører sig til at sige, hvor sandsynligt det vil være at se en graf, der passer på dit DNA-spor. Det giver mig til sidst et tal, og jo højere det tal er, jo stærkere er bevismaterialet for, at der er tale om din DNA« fortæller hun.

Metoden er banebrydende, blandt andet fordi den i modsætning til standardmetoderne inddrager flere informationer fra de DNA-spor, som politiet indsamler. Ved hjælp af hendes metode kan hun eksempelvis bruge de små bjergtoppe til at vurdere, hvor meget en bestemt persons DNA fylder i den samlede blanding.

Therese Graversen har indtil nu hjulpet britisk politi i fire kriminalsager. I tre af sagerne var hendes metode med til at dømme gerningsmanden, mens den fjerde sag fortsat bliver efterforsket. Dansk politi har også anvendt metoden i nogle enkelte danske retssager.

»Min metode har gjort politiet både i Danmark og i England opmærksomme på, at man godt kan trække flere informationer ud af DNA'et end de plejer, og det genererer naturligt en efterspørgsel for de her mere sofistikerede metoder til at analysere DNA-spor,« siger hun.