To topofficerer i dansk forsvar står for første gang frem og fortæller, at de udtrykte dyb bekymring over, at hemmelige oplysninger om dansk forsvar i 90'erne blev overladt til et amerikansk firma. Oplysningerne giver ny næring til debat om amerikansk spionage mod allierede.

Den danske regering blev midt i 90’erne af Forsvarets Efterretningstjeneste utvetydigt advaret imod at overlade kontrollen med følsomme og tophemmelige oplysninger om dansk forsvar til det amerikanske IT-selskab CSC, der arbejder tæt sammen med den amerikanske regering og den omstridte sikkerhedstjeneste NSA.

Det viser hidtil ukendte oplysninger, BT har fået adgang til.

Det offentlige ejede danske IT-selskab Datacentralen IS, der kontrollerede stort set alle offentlige IT-systemer, blev i 1996 solgt til det amerikanske firma Computer Sciences Corporation, CSC - det betød blandt andet, at hemmelige og vitale oplysninger om dansk forsvar blev overladt til et IT-firma, der var under amerikansk kontrol, og Forsvarets Efterretningstjeneste frygtede direkte, at USA ville begå spionage og derved få adgang til de hemmelige danske oplysninger.

Beslutningen om at overlade disse højt klassificerede oplysninger til CSC vakte derfor ‘dyb bekymring’ i Forsvarets Efterretningstjeneste, der rådgav den daværende forsvarschef om sikkerhedsspørgsmål af betydning for forsvaret.

Forsvarets Efterretningstjeneste anbefalede derfor, at kontrollen med forsvarets IT-systemer ‘forblev på danske hænder.’

Læs også: Statens it-leverandør er økonomisk afhængig af NSA

Daværende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, generalmajor Jørgen O. Hjorth, bekræfter, at chefen for efterretningstjenestens sikkerhedsafdeling, oberst John E. Andersen, ‘udtrykte stor betænkelighed ved, at forsvarets forvaltningsdata af forskellig art overgik fra et nationalt ejet firma til et udenlandsk firma’, skriver generalmajor Hjorth i en mail til BT.

Han siger, at han var enig i kritikken, der ‘blev fremsat med min accept’, men at ‘rådet ikke blev fulgt af hverken forsvaret eller staten’, idet forsvarets it-systemer alligevel blev overladt til CSC.

Oberst John E. Andersen, der i dag er pensioneret, bekræfter forløbet.

Han siger, at de systemer, der blev kontrolleret af Datacentralen og skulle overgå til amerikanske CSC - ‘omfattede centrale databaser, der var detaljerede og følsomme, og nødvendige for funktionen af dansk forsvar.’

- De informationer, der lå i disse databaser, var dansk ejendom, og det var min vurdering, at vi ikke kunne risikere at de reelt blev stillet til rådighed for fremmede nationer, uanset om det var en allieret nation eller andre nationer, siger oberst John E. Andersen:

- Vi vurderede potentielle sikkerhedsmæssige risici efter et salg. Konklusionen var, at hvis vi ikke kunne være sikre på, at fortrolige oplysninger ikke blev kendt af en anden nation, ville et salg være en rigtig dårlig idé.

FEs frygt var direkte, at amerikanerne ville begå ‘spionage’ mod dansk forsvar.

Læs også: Snowdens rådgiver: Danmark bør være bekymret

- Fortrolige data om dansk far blev overladt til et aktieselskab, der ganske vist var dansk - CSC Danmark - men som var ejet af et amerikansk moderselskab, og det vi frygtede, var, at det dermed blev muligt for amerikanerne at få indsigt i dybt følsomme og fortrolige oplysninger om dansk forsvar, siger John E. Andersen.

Han oplyser, at Forsvarets Efterretningstjenestes anbefaling derfor var, at Datacentralen ikke blev solgt til CSC.

CSC er i dag statens primære IT-leverandør og kontrollerer 203 offentlige databaser, blandt andre for sundhedsvæsenet, politi, Skat, forsvaret og registermyndighederne.

Tysk presse rejste tidligere på måneden kritik af, at CSC på den ene side - som i Danmark - kontrollerede store, offentlige tyske IT-systemer og rådgiver den tyske regering om datasikkerhed, samtidig med, at CSC ifølge international presse arbejder tæt sammen med amerikanske NSA, og blandt andet har hjulpet USA med at transportere fanger til og fra såkaldte 'black sites', hvor de angiveligt har været udsat for tortur.