Den danske skuespiller og youtuber Carla Mickelborg har aldrig rørt stoffer. Hun har ikke engang rørt en cigaret, som hun siger.
Lige bortset fra en enkelt gang i sommeren 2014, hvor hun inhalerede lattergas på en dansk natklub.
»Det føltes som om man pludselig havde drukket sindsygt meget. Og lidt som hvis man er i et loop i en rutsjebane. Men det varede ikke mere end 30 sekunder. Så var man helt normal igen,« forklarer Carla Mickelborg, der blandt andet blev kendt som Søs i de nye danske Far til Fire film.
Danske unges misbrug af lattergas er eksploderet i de seneste to år. Lattergassen fås helt lovligt i små gasflasker, som ofte anvendes til at fremstille flødeskum med.
I København og andre byer er det meget almindeligt at se tomme små gasflasker ligge og flyde på gaden.
I dag har Carla Mickelborg sin egen blog og en youtubekanal, som følges af mange tusinde unge danskere. Hun har præcist et råd til dem om lattergas.
»Lad være med det. Hvis jeg havde vidst, at det var farligt, så havde jeg aldrig prøvet det. Det var overhovedet ikke noget særligt. Slet ikke noget, som er værd at risikere livet for,« siger 28-årige Carla.
Carla Mickelborg har aldrig ladet sig friste af andre rusmidler end alkohol i det danske natteliv før.
»Jeg var ret fuld i forvejen, og jeg kunne se, at alle omkring mig tog det. Så var der pludselig nogen, som jeg kendte, som sagde, at jeg skulle prøve det,« siger hun.
Pludselig stod Carla med en lille flaske i munden, som hun inhalerede fra.
»Jeg tænkte nok bare 'ah, hvad fanden?'. Alle andre tog det. Jeg havde også hørt om det før, så det var ikke sådan, at jeg ikke vidste hvad der var i,« siger hun.
»Men jeg må også sige, at jeg ikke har haft lyst til at prøve det igen. Jeg synes det var lidt skræmmende, at man kunne mærke noget, der kom så hurtigt. Så tænkte jeg instinktivt, at det ikke kunne være sundt,« siger hun.
En ung dansk mand i tyverne døde for nogle år siden, fordi han blev kvalt af lattergas. Flere unge på Roskilde Festival mistede også bevidstheden, men blev heldigvis genoplivet af samaritter, der gav dem ren ilt.
En af de store risici ved misbrug af lattergas er, at man hiver store mængder gas ned i lungerne. Så kan brugeren opleve en kvælningsfornemmelse og hive efter vejret. Men det er netop det farlige.
Man skal nemlig modvirke den instinktive lyst til at suge luft ind og i stedet puste lattergassen ud først. Ellers kan man ikke suge luft ind, og derfor risikerer man at blive kvalt.
»Hvis jeg havde vidst det dengang, så havde jeg aldrig gjort det,« siger Carla Mickelborg.
Silvia Meyer, misbrugsekspert og stifter af Misbrugsportalen forklarer, at Carla Mickelborgs oplevelse er en typisk førstegangsoplevelse, som unge har med stoffer.
»Det er lige præcis den måde, som det ofte starter på. I første omgang er det - og det er med gåseøjne - ganske uskyldigt. Men når man prøver lattergas, som giver en hurtig rusoplevelse, så er der nogen, der vil gå videre til andre stoffer, som giver den samme type oplevelse, bare stærkere,« siger Silvia Meyer.
Carla Mickelborg oplevede det modsat. Hun ønskede ikke at fortsætte med hverken lattergas eller andre ting.
»Men der er andre, som er disponerede for at fortsætte misbruget og gå videre til andre ting. Det kunne være kokain eller ecstacy, for eksempel,« siger Silvia Meyer.
»Den første oplevelse med stoffer kan have stor betydning. Hvis man har en elendig oplevelse, så er sandsynligheden mindre for at man senere udvikler misbrug. Har man omvendt en 'god' oplevelse, så er sandsynligheden selvfølgelig større for, at man prøver igen,« siger hun.
