En 44-årig dansker forklædt som ninja truede den svenske kronprinsesse, Victoria, dagen før hendes fødselsdag

Det var noget af ubehagelig tidlig fødselsdagsgave, der ventede den kommende svenske dronning, kronprinsesse Victoria, dagen før hendes fødselsdag, da en 44-årig dansk mand i går truede hende

Episoden skete på den svenske ø Öland, hvor danskeren pludselig troppede op på redaktionen på den svenske avis Ölandsbladet.

Med sig havde han i den ene hånd sin kamphund og i den anden to eksemplarer af Ölandsbladet, hvor den svenske kronprinsesse var på forsiden.

Med ét begyndte danskeren at råbe og skrige:

- Jeg kan ikke lide Victoria. I skal ikke skrive om hende. Jeg kan ikke lide hende, sagde manden, imens han voldsomt rev avisen med Victoria i stykker.

Medarbejderne på avisen blev forskrækkede over danskerens voldelige adfærd og kontaktede straks politiet, som efterfølgende kontaktede det svenske efterretningspoliti, SÄPO.

Efter det korte ophold på avis-redaktionen gik den 44-årige ud på gaden, hvor han fortsatte med at dele ud af sine meninger om den svenske tronfølger.

Med store armbevægelser opg sin kamphund ved sin side, gik han rundt og snakkede til folk.

Politiet, som kender danskeren i forvejen, ankom med tre patrulje-vogne til stedet kort efter

- Vi kender ham fra dagen i forvejen, hvor han ligeledes opførte sig aggressivt, da han var i Oskarshamn, og vi har nu givet sagen videre til SÄPO, siger Ronny Fredriksson ved Kalmar politi i Sverige.

Der er tidligere en dansker, som har udvist truende adfærd over for kronprinsessen. Men politiet kan ikke oplyse, om der er tale om den samme person.