Kent 'Kenno' Pedersen, der blev kendt i den danske musikduo Djämes Braun, har valgt at modtage sin som for vold og trusler mod sin tidligere forlovede.
Det skriver Se og Hør, som har været i kontakt med musikerens advokat Linda Saugmann Dollerup.
16. marts ved Retten i Kolding blev han straffet med 30 dages fængsel for vold og dødstrusler mod sin tidligere forlovede, hvilket han nu skal afsone.
Retten fandt det bevist, at han slog sin tidligere forlovede flere gange i ansigtet med knyttet hånd i deres lejlighed tilbage i oktober 2024.
Han blev også dømt for dødstrusler.
Indtil 2017 var Kent Pedersen den ene halvdel af popduen Djämes Braun. I 2024 stod han frem i en TV 2-dokumentar og fortalte om sit galoperende alkohol- og stofmisbrug.
Han nægtede sig i retten skyldig og hævdede, at kvinden havde angrebet ham, men modtager nu dommen.
