Dømt for indsmugling af 446 kilo hash. I Danmark ville dommen højst lyde på fire års fængsel.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Den danske Hells Angels-rocker Torben Kaj Aunfeldt, 43, stod bag smuglingen af 446 kilo hash til Norge. Dét kostede ham i går en dom på 12 år og seks måneders fængsel ved Asker og Bærum byret i Norge.

HA-rockeren har tilstået, men ankede dommen til formildelse.

I Danmark ville HAeren højst have fået fire års fængsel for den samme forbrydelse.

»I Danmark ville vi ikke engang køre en nævningsag på 446 kilo hash.

Det vil sige, at der højst ville kunne idømmes op til fire års fængsel. Men i Norge ser man betydeligt strengere på hash, der regnes på lige fod med hård narkotika,« siger chefen for Københavns narkopoliti, Ole Wagner.

Udleveret til Norge
Det var hans folk, der i efteråret kom på sporet af den HA-styrede hashliga. Torben Kaj Aunfeldt blev fængslet i København og i februar udleveret til Norge.

Torben Kaj Aunfeldt fik den strengeste straf af de ni tiltalte, fordi retten anså, at han var hjernen bag indsmuglingen af hashen.

Hashbanden fik tilsammen 66 års fængsel, og fem af de dømte fik forhøjet deres straffe, fordi de tilhørte en »organiseret kriminel gruppe« med forbindelse til Hells Angels.

Fire af de dømte var medlemmer af Hells Angels, og den norske HA-præsident Leif Ivar Kristiansen fik ni års fængsel i sagen.

Torben Kaj Aunfeldt tilstod i Norge, at han stod bag to indsmuglinger af 100 og 346 kilo hash.

Et tysk ægtepar kørte begge partier til Norge. Det første i en BMW og det sidste i en autocamper, hvor de 346 kilo hash blev omlastet til en varevogn på en campingplads.

jsz@bt.dk