Ifølge forsvarsforliget skal Danmark i 2024 kunne gå i krig på egen hånd med 4000 soldater og tunge våben.
Danmark kan ikke stå klar med en kampklar brigade på 4000 soldater og et medfølgende arsenal af tunge våben og kampvogne ved udgangen af 2023, sådan som det ellers er planen.
Det vurderer brigadegeneral Henrik Lyhne ifølge Berlingske. Henrik Lyhne er chef for 1. Brigade, der er Danmarks eneste operative brigade.
Det er en bunden opgave i det seneste forsvarsforlig og et krav fra forsvarssamarbejdet Nato, at det danske forsvar 1. januar 2024 skal have en kampklar brigade, der er i stand til at gå i krig på egen hånd.
Selv om Forsvaret er i gang med oprustningen, er det urealistisk at tro, at målet bliver realiseret, mener brigadegeneralen.
- At opbygge en brigade er en mammutopgave. Alt materiel bliver skiftet ud i øjeblikket, fordi vi har slidt tingene ned under mange års indsættelse i internationale operationer.
- Hele paletten skal skiftes ud, for at vi kan levere en brigade til Nato, siger Henrik Lyhne til Berlingske.
Det største problem er at nå at købe våben til luftforsvar, mener han.
Køb af den type udstyr - også kaldet jordbaseret luftværn - kan tage flere år, og indkøbet er endnu ikke påbegyndt, påpeger Henrik Lyhne.
Dette bekræftes af Forsvarskommandoen over for Berlingske.
Det er dog ikke nok at få våbnene i hus. Når de er købt, skal soldaterne uddannes til at bruge det avancerede udstyr.
Berlingske har modtaget en skriftlig kommentar fra forsvarsminister Trine Bramsen (S) om sagen:
- Jeg har stor tiltro til, at forsvarschefen tager hånd om de udfordringer, der opstår undervejs, og sørger for, at jeg og forligskredsen bliver orienteret, som vi for eksempel er blevet med udfordringerne med luftværnsopbygningen, siger ministeren til avisen.
Det er ikke kun våbnene, der mangler. Der er i dag 3000 mand i brigaden, som skal stille med 4000 soldater om knap tre år.
/ritzau/
