Dansk by ramt af mystiske tyverier
»Jeg vil fandeme ikke finde mig i, at jeg skal til at tørre tøj indenfor. Det er min grund og de har intet at gøre her.«

»Jeg vil fandeme ikke finde mig i, at jeg skal til at tørre tøj indenfor. Det er min grund og de har intet at gøre her.«

Mandag skete det igen.
Og det gør Stine Andersen både frustreret og godt gammeldags vred.
»Jeg vil fandeme ikke finde mig i, at jeg skal til at tørre tøj indenfor. Det er min grund og de har intet at gøre her,« siger hun til TV Midtvest.
For omkring tre uger siden fik hun efter eget udsagn stjålet vasketøj for en værdi af 6.000 kroner på sin egen grund i Nykøbing Mors.
Direkte fra tørresnoren.
Mandag var der igen forsvundet vasketøj – og præcis samme sted.
Politikommissær René Carlsen fra Thisted lokalpoliti oplyser til TV Midtvest, at politiet har modtaget to anmeldelser om tyveri af vasketøj fra 20. juni til 2. juli, men ifølge Stine Andersen er det sket seks gange i det område, hun bor i.
Hun har selv meldt vasketøjstyveriet til både politiet og sin forsikring.