På en idyllisk landejendom i Nordjylland kan et ægtepar nu tilsyneladende ånde nogenlunde lettet op og koncentrere sig om at være forældre for den lille dreng, som de for tre år siden købte for 750 euro - 5.500 kr. - på en café i Polen.

Sælgeren var en ung polsk kvinde, der havde født barnet to dage tidligere. Hende havde det danske par fået kontakt til via annoncer på internettet.

Ved Retten i Sønderborg blev parret i onsdags idømt en straf på 20 dages betinget fængsel med vilkår om 40 timers samfundstjeneste. Ikke for selve den uortodokse adoption, men fordi parret ved hjælp af en urigtig fødselsattest fra Holland havde snydt sig til en dansk cpr-nummer til drengen fra Polen.

Syd- og Sønderjyllands Politi havde ganske vist også tiltalt parret for at have overtrådt adoptionslovens bestemmelser om »formidling af surrogatmoderskab«. Mere specifikt bestemmelsen i paragraf 33 stk. 2, om ikke at måtte annoncere for at yde eller modtage hjælp »med henblik på at opnå forbindelse mellem en kvinde og en anden, der ønsker, at kvinde skal føde et barn til denne«.

»Det er den bestemmelse, som vi har fundet ramte mest præcist. Paragraffen om rugemødre er det eneste i adoptionsloven, der efter vores opfattelse regulerer det, som er foregået i den aktuelle sag, og vi har ikke kunnet finde andre bestemmelser,« oplyser senioranklager Rikke Brændgaard-Nielsen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Da sagen er den første af sin art i Danmark, kunne hun under sin forberedelse af straffesagen ikke støtte sig til retspraksis, og domsmandsretten i Sønderborg vurderede altså, at det jyske pars babykøb i Polen ikke var en overtrædelse af adoptionsloven.

Dommen lægger vægt på, at de to tiltalte i annoncer havde skrevet, at de kiggede efter en baby, som de kunne adoptere. De skrev, at de foretrak en nyfødt eller en gravid kvinde, som af en eller grund ikke kunne beholde sit kommende barn. Ud fra det lægger retten til grund, at de tiltalte er blevet kontaktet af en polsk kvinde, der allerede var gravid, og som efter fødslen ville overlade barnet til de tiltalte.

Derfor mener man ikke, at de tiltalte har annonceret efter en rugemor. Det afgørende var, om aftalen blev afgået inden surrogatmoderen blev gravid, og det mener man ikke, at der er bevis for i den aktuelle sag.

»Jeg kan som anklager kun sige, at  da vi kiggede adoptionsloven igennem, var bestemmelsen om surrogatmødre den, der ramte det her forhold mest. Retten har så ikke fundet, at forholdet var omfattet af den bestemmelse, og jeg vil gerne overlade det til nogle andre at fortolke på, om der er et hul i lovgivningen. Det vil jeg helst ikke udtale mig om,« lyder senioranklager Rikke Brændgaard-Nielsens reaktion på dommen.

Men i og med, at du som anklager ikke har kunnet finde en bestemmelse, som får retten til at kende købet af babyen ulovligt, kunne det vel tyde på, at der kan være behov for at kigge på om lovgivningen er fyldetsgørende?

»Det må man konkludere, som man nu selv synes. Det udtaler jeg mig ikke om,« tilføjer hun.

Kan parret nu være sikre på at kunne beholde barnet?

»Det har ikke rigtig været behandlet i forbindelse med straffesagen, så det kan jeg ikke sige noget om. Det er en helt anden vinkel end det, som jeg sidder og beskæftiger mig med som anklager i en straffesag. Der har ikke fra vores side været nedlagt nogen påstand om, at straffesagen skulle have en konsekvens for deres forældreskab i forhold til barnet - det er der ikke hjemmel til nogle steder efter min opfattelse,« tilføjer politiets anklager.

Om dommen fra Sønderborg eventuelt skal ankes til Vestre Landsret skal statsadvokaten i Viborg afgøre inden for to uger.