Hun stak sin familie, nære venner og gamle kammerater. Op mod 70 danskere nåede Århus-kvinden Grethe Bartram at angive til tyskerne under besættelsen. 33 af ofrene endte i kz-lejr, og ni overlevede ikke rædslerne.
Det gav hende efter krigen tilnavnet 'Storstikkersken fra Århus', og selv om hun siden har gemt sig under et andet navn i en landsby i det sydlige Sverige, er hendes gerninger langt fra glemt.
I år har hun bl.a. været genstand for en udstilling på Besættelsesmuseet i Århus og omdrejningspunkt i en teaterforestilling. Og nu udsender historikeren Henrik Skov Kristensen bogen 'Grethe Bartram - fra kommunist til Gestapoagent'.
- Jeg har selv været nysgerrig efter at undersøge, hvem hun egentlig var og hvad hendes motiver mon kunne være. Og den nysgerrighed håber jeg, at andre vil dele, siger han.
Kommunistisk hjem
- Min ambition har blandt andet været at beskrive det miljø, som hun agerede i, samt at beskrive de konsekvenser, som hendes handlinger fik for ofrene, tilføjer han.
Grethe Bartram voksede op i et fattigt hjem som næstældst i en børneflok på otte. Hjemmet var kommunistisk, og under hele sin opvækst var hun medlem af forskellige kommunistiske børne- og ungdomsorganisationer. Det gav hende grundlaget for et nært kendskab til det kommunistiske miljø i Århus, som hun med sin stikkervirksomhed gav tyskernes hemmelige statspoliti Gestapo mulighed for at rive op med rode.
Blev lokket af dusør
Løbebanen som angiver indledte hun i september 1942, da politimesteren i Århus i en avis-annonce lokkede med en dusør på 1.000 kr. for oplysninger, der kunne fælde de personer, der havde sat ild til Skorup Jensens Skrædderværksted i Fredericiagade 21. Her syede man uniformer til den tyske værnemagt, og brand-attentatet var en af de første egentlige sabotageaktioner i Århus.
Grethe Bartram lod sig lokke af de 1.000 kr. og angav to navngivne brandstiftere, som hun kendte godt fra de kommunistiske cirkler. Anholdelserne førte imidlertid også til, at bl.a. hendes egen storebror Cristian blev anholdt, og senere idømt et års tugthus, der skulle afsones i Tyskland. Tre andre brandstiftere blev hver idømt 10 års tugthus.
På det tidspunkt var Grethe Bartram 18 år, og havde allerede et barn med sin kommunistiske ungdomskæreste, som hun var blevet gift med som (gravid) 17-årig.
Stak sin eksmand
Manden var dog kort forinden blevet ramt af en arbejdsulykke, da han var faldet ned fra et tag, og pengene var meget små. Kort efter blev de skilt, og efter skilsmissen blev eks-manden en af de op mod 70 personer, som Grethe Bartram angav til tyskerne. Han »slap« dog med fangeskab i Frøslevlejren.
- Det er svært at vurdere, om hendes handlinger skyldtes ondskab eller at hun blot ikke kunne gennemskue følgerne af sine handlinger. Det er virkelig svært at greje, men ifølge mentalerklæringen, da hun i 1946 blev dømt til døden ved Kriminalretten i Århus, var hun psykopat, der ikke var i stand til at føle empati for andre, fortsætter han.
Året efter blev dødsdommen dog omstødt til livsvarigt fængsel, og i oktober 1956 blev hun diskret løsladt efter ca. 11 års fangenskab og slog sig ned i Sverige, hvor hun siden har levet i skjul som svensk statsborger.
Henrik Skov Kristensen peger på, at man formentlig får et godt og troværdigt fingerpeg om hendes reelle bevæggrunde i den trang til velstand og social opstigen, som hun ikke lægger skjul på i et brev til sin mor 14. februar 1945, efter at modstandsbevægelsen har såret hende med et pistolskud i hovedet ved et mislykket likvideringsforsøg:
- Jeg er jo ikke tabt bag en Vogn, og jeg er nu engang ikke skabt til Fattigdom, og jeg skal ogsaa nok vise jer at jeg skal blive rig engang. Kan du ikke huske Mor, jeg har haft det, lige fra lille Pige af, da sagde jeg altid til dig, naar jeg bliver stor, gifter jeg mig med en rigtig rig Mand.
baa@bt.dk
Henrik Skov Kristensen: 'Grethe Bartram - fra kommunist til Gestapoagent', Nyt Nordisk Forlag, 249 kr.
