Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Fire gange - på kun 10 dage - har de samme to tyveknægte brudt ind til det samme tomme pengeskab i Lyseng Svømmebad.

I Århus-forstaden betegnes den maskerede mand og kvinde, der nu for fjerde gang optræder på videoovervågningens fine fotostrimmel, som Danmarks dummeste tyve, skriver Århus Stiftstidende.

- Tyvene ville åbenbart ikke finde sig i, at vi fik sat et rullegitter op, så de ikke kunne komme ind til pengeskabet i det lille tekniske rum. Der er ingen ovenlys vindue, så de har virkelig haft målegrejet fremme. Men også fjerde gang blev de skuffede. Vi sælger oplevelser her i svømmebadet og har ingen penge liggende i pengeskabet. I øvrigt har vi haft sommerlukket i fjorten dage - og ingen indtægter haft, siger Johan Dahl Mølby, daglig leder af Lyseng Svømmebad.

Er klar til at hjælpe tyvene
Lyseng Svømmebad har siden det første indbrud ladet lågen til pengeskabet stående åben på vid gab. Lederen af badet vil efter det seneste "kup" køre en palleløfter ind til det tomme pengeskab.

- Så kan vi jo hjælpe tyvene lidt på vej, så de ikke ødelægger alt for meget. Indbrudene har jo nærmest nået komiske højder. Tyvene vil åbenbart ikke fatte, at vi ingen penge har. Vi sælger gode oplevelser her i Lyseng Svømmebad, og dem kan man som bekendt ikke stjæle. Vi har haft lidt billetter liggende i pengeskabet - men aldrig kontanter. Dem sætter vi i banken, siger Johan Dahl Mølby.

Har du oplevet dumme tyve, så del din oplevelse med os andre herunder

Andre læser også