Forsvarsministeriet har fået medhold i Højesteret i en sag om militære operationer i Irak i 2003 og 2006.

Forsvarsministeriet er onsdag blevet frifundet i en sag, som tre irakiske statsborgere havde anlagt.

De hævdede, at de var blevet udsat for tortur, efter at de var blevet taget til fange af danske soldater ved aktioner i 2003 og 2006.

Højesteret har stadfæstet den dom, som Østre Landsret afsagde i november 2018, hvor landsrettens dommere blandt andet nåede frem til, at sagerne var forældede.

De tre mænd blev pågrebet i forbindelse med to forskellige militære aktioner, Operation Foxhound og Operation Darlington. Aktionerne blev udført af dansk og britisk militær i fællesskab.

Den ene af irakerne var under mistanke for at have konstrueret en vejsidebombe, som i november 2006 dræbte konstabel Jesper Nielsen, kom det frem, da sagen blev behandlet af Østre Landsret.

Han blev dog aldrig dømt for at have været ansvarlig for bomben.

Under sagen har Forsvarsministeriet sagt, at danske soldater spillede en meget tilbagetrukken rolle, da irakeren blev taget til fange. Britiske og irakiske styrker havde en meget større rolle, hed det.

Landsretten stemplede irakernes forklaringer som "helt utroværdige", og Højesteret erklærede sig enig i den bevisvurdering.

Højesteret lagde vægt på de tre irakeres forklaring om anholdelsen. Her havde irakerne forklaret, at det var danske soldater, som foretog anholdelsen.

Men fandt retten det bevist, at de tre anholdelser blev foretaget af irakisk politi og britiske soldater uden dansk indblanding.

Højesteret besluttede også, at Forsvarsministeriet ikke havde pligt til at fortsætte undersøgelser af de påståede overgreb.

De tre mænd skal nu betale 200.000 kroner hver til Forsvarsministeriet i sagsomkostninger.

Senere skal Højesteret tage stilling til en langt større sag om dansk militærs optræden i Irak.

Den drejer sig om Operation Green Desert, og her kræver 23 mænd godtgørelse.

I landsretten fik 18 af de 23 delvist medhold. De var blevet tildelt slag og spark af lokale myndigheder, som de var blevet overdraget til.

Forsvarsministeriet blev dømt, fordi landsretten fandt, at de danske myndigheder i forvejen kendte til risikoen, og fordi Danmark ikke gjorde noget for at føre tilsyn med de tilbageholdtes skæbne.

Dermed skabte Forsvarsministeriet rammerne for, at de 18 blev udsat for inhuman behandling, har landsretten sagt.

Ministeriet har anket dommen til Højesteret, hvor der skal afhøres cirka 50 vidner. En dom ventes i forsommeren 2022.

/ritzau/