En sjælden plet er tirsdag havnet på Danmarks menneskeretlige straffeattest efter afgørelse i Strasbourg.

Danmark har krænket en dømt mands rettigheder. Det har Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg tirsdag slået fast.

Dermed er en sjælden dom imod Danmark en realitet.

Danmark har ifølge domstolen ageret forkert, da manden har fået afslag på at få en uvildig bedømmelse af, hvorvidt han fortsat er farlig.

Manden blev i 1996 dømt til forvaring for at have forsøgt at voldtage et barn på 10 år. Siden har Herstedvester Fængsel igen og igen vurderet, at han er for farlig til at blive udskrevet på prøve.

Men en afvisning af at give ham en uvildig vurdering er en krænkelse af artikel fem i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, lyder det.

Domstolen i Strasbourg sagde i 2018 ja til at behandle klagen over Danmark, hvilket sker temmelig sjældent. Endnu sjældnere sker det, at afgørelsen falder ud til klagerens fordel.

Advokat Tobias Stadarfeld Jensen hos advokaterne Bonnez og Ziebe i Aarhus har ført sagen i Strasbourg. Han glæder sig ikke overraskende over resultatet.

»Det er sjældent, at Danmark får en plet på den menneskeretlige straffeattest,« siger han.

»Helt lavpraktisk betyder det, at vi har fået medhold i, at der er sket en krænkelse, og at processen ikke har opfyldt konventionens krav,« siger Tobias Stadarfeld.

Det er en grundlæggende rettighed, at en indespærret borger kan få en prøvelse af, om en myndigheds beslutninger er i orden.

I andre sager mod andre lande har domstolen tidligere slået fast, at dømte har ret til en vurdering foretaget med friske øjne, når der er gået en årrække.

Det er et enigt kammer, der har afgjort sagen i Strasbourg. Alle syv dommere finder således, at mandens ret til en uvildig bedømmelse er blevet krænket.

Med en dom imod sig er det Danmarks pligt at bringe orden i sagen. Staten skal altså sørge for, at der bliver givet mulighed for en uafhængig vurdering.

Danmark har nu mulighed for at få sagen for Storkammeret, der er domstolens højeste instans.

Forvaring regnes af nogle som den strengeste sanktion i straffesystemet. Årsagen er, at de dømte sidder på ubestemt tid.

Forvaring bruges mod personer, der er så farlige for andre, at en almindelig fængselsstraf ikke er tilstrækkelig til at afværge faren.

Hvert år afsiges kun en håndfuld domme til forvaring. Længden varierer meget. Gennemsnitligt går der 13 år og fire måneder fra varetægtsfængsling til prøveudskrivning, oplyste Justitsministeriet sidste år i et svar til Folketingets retsudvalg.

/ritzau/