Det første af en lang række retsmøder i sagen mod Marcel Lychau Hansen bød på rigeligt med dramatik. En reporter blev smidt ud af retslokalet, og den tiltaltes sønner skabte tvivl om et par nævninger holdt sig til reglerne. Herunder kan du læse hele bt.dks LIVE-dækning fra den første dag i retten.

Martin Lychau Hansen, der er tiltalt i en af de seneste årtiers mest opsigtsvækkende sager, forholdt sig roligt og insisterede på sin uskyld gennem hele den første dag i retten.

Han viste heller ingen følelser, da af nærbillederne af den 73-årige Edith Louise Andrup blev vist frem, der blev fundet dræbt i 1987:

På køkkengulvet lå enkefru Andrup på maven dækket af sit tæppe, iført sin mørkegrønne housecoat. I hendes øjne og på halsen kunne man se tydelige blodudtrækninger efter strangulering, og retsteknikerne fandt siden tegn på stump vold.

Enkefru Andrup var blevet dræbt, mens aftensmaden stod på køkkenbordet og efterfølgende var der blev lukket og for gassen og tændt et stearinlys i lejligheden. Martin Lychau Hansen er tiltalt for både drabet og forsøget på at brænde lejligheden af.

Følg begivenhederne fra dagens retsmøde her:

Martin Lychau Hansen virkede dog træt efter en lang dag i retssalen. Under dagens sidste oplæsninger af gamle vidneafhøringer fra mordet på 73-årige Edith, så han hærget ud med sorte rande under øjnene.

De gamle vidneafhøringer omhandlede mordet på 73-årige Edith Louise Andrup. Her afslørede gamle vidneforklaringer fra overboen i Edith Lousie Andrups boligblok, at Edith Louise Andrup var en velhavende kvinde.

Overboen er nu død, men nåede at give politiet forklaring om, at hun undrede sig over, at der på drabsaftenen blev skruet usædvanligt højt op under TV-Avisen.

Senere på aftenen bemærkede overboen, trods influenza, en ubehagelig duft, som hun havde mistanke om kunne stamme fra gas.

Dramatisk retssag

Tidligere oplyste forsvareren overfor retten, at han var blevet gjort opmærksom på, at en nævning havde haft kontakt med en tilhører. Det er ikke tilladt for nævningene.

En midaldrende mand blev derefter hevet ud af retslokalet og afhørt af anklageren. En af Amagermandens sønner udpegede dog en anden mand, som den skyldige. Men også han benægter at have talt med en nævning.

Herefter er yderligere to mænd blevet hevet ud for at blive afhørt. Imens er der pause i en af Danmarkshistoriens største kriminalsager.

Den forbudte kontakt med nævningen kan angiveligt udgøre så stort et problem for nævningenes uvildighed, at retssagen er blevet afbrudt, mens dommeren forsøger at finde ud af, hvad der er sket - og hvem, der er involveret.

Dommere og nævninge har trukket sig tilbage på ubestemt tid. I værste fald kan konsekvensen være, at sagen, der begyndte klokken 09.30 onsdag morgen, skal begynde forfra.

Marcel Lychau Hansen er tiltalt for to mord og syv voldtægter og voldtægtsforsøg.

Var på stoffer

Det ene af mordene er begået på 73-årige Edith tilbage i 1987. Marcel benægtede dog tidligere på dagen, at han har stjålet noget fra den ældre kvinde.

Anklageren spurgte derefter ind til et ældre røveri fra 1983 hos en ældre dame i en villa, som er et af de seneste punkter, der er blevet tilføjet til anklageskriftet. Marcel indrømmer, at han sammen med nogle andre var ude i villaen.

- Jeg havde hørt om en villa, hvor der var en masse penge. Det udviklede sig uheldigt, men jeg kan ikke rigtig huske det, siger Marcel. Han fortæller, at han var meget på stoffer dengang.

Som noget af det første fortalte Marcel Lychau Hansen i retten, at han hele tiden gerne har villet snakke med politiet, selv om anklageren tidligere har tilkendegivet, at han ikke ville sige noget.

Amagermanden fortalte desuden om sin opvækst på Amager som søn af to gifte forældre. Han gik ud af folkeskolen i 8. klasse.

Han har siden arbejdet som både flyttemand i sin brors firma, med rengøring i lufthavnen og som fodboldtræner. I næsten 20 år boede han sammen med en kvinde, som er mor til hans to børn.

Han indrømmer, at han er blevet afhørt flere gange af politiet i forbindelse med mordet på den 73-årige Edith i 1987, men han påstår, at han ikke kan huske detaljerne i afhøringerne.

Billeder af dræbt kvinde

Tidligere på dagen blev grufulde detaljer og billeder af den myrdede 73-årige Edith Louise Andrup rullet op retten. Sagen er et af de to mord, som Marcel er sigtet for.

Den 73-årig enkefru blev fundet myrdet i sit hjem i Valby - kvalt - den 17. februar 1987. Kort forinden havde hun haft besøg af nogle flyttemænd - blandt dem var Amagermanden - også kendt som Marcel Lychau Hansen. 

Kvinden blev fundet i køkkenet, hvor hendes nederdel var trukket op over hofterne, så hendes nylonstrømper og hofteholdere var synlige. Ifølge anklageren tyder det på, at gerningsmanden havde slæbt den døde kvinde i benene ud i køkkenet.

LÆS MERE:

Kvinden blev fundet rullet ind i et gulvtæppe. Kun hendes ben var synlige. Politiet fandt kvinden, da naboerne kunne lugte gas. Da politiet kom ind i kvindens lejlighed viste det sig, at gerningsmanden havde tændt for gassen og ladet et stearinlys stå tændt  - sandsynligvis i håb om, at lejligheden ville eksplodere, så alle sporene ville forsvinde. Desuden var dørene blevet tætnet.

I retssalen er billeder af den dræbte kvinde blevet vist. Marcel Lychau Hansen sad roligt, mens anklageren fremlagde billederne. Han blinkede dog en del med øjnene - særligt, da anklageren oplyste, at enkefruen havde seks par underbukser på under sin housecoat.

Anklageren konkluderer, at den 73-årige kvinde må være blevet dræbt før kl. 19.35 den 16. februar 1987. Og at gerningsmanden på et senere tidspunkt er vendt tilbage til gerningsstedet for at åbne for gassen, tænde et stearinlys og tætne dørene.


Mange følger sagen

En hær af journalister og bekendte til den tiltalte befandt sig uden for retten allerede før klokken 9.

Klokken ni blev Marcel Lychau Hansen ført ind i Københavns Byret. Han ankom i en stor, sort VW-transporter. Han var iført en ternet jakke med en stor hætte, der skjulte hans ansigt. Han blev ført ind ad bagindgangen eskorteret af 4-5 betjente.

Retssagen begyndte klokken 9.30, og Amagermanden ser træt og hærget ud inde i retslokalet. Han har også fået anlagt sig en lille topmave, som man kan se under hans hvide, langærmede T-shirt. Tidligere var han en veltrænet fodboldtræner.

Tre uniformerede og bevæbnede politibetjente holder øje med den tiltalte.

Det er en Danmarkshistoriens største krimisager, der i dag er gået i gang ved Københavns Byret.

Marcel Lychau Hansen er tiltalt for to drab og syv voldtægter og sexoverfald. Men derudover mistænkes han også for at stå bag flere grovere forbrydelser, blandt andet et hjemmerøveri i 1983 og en afbrænding i et levende menneske i 1990. Selv om sagen fra 1983 er forældet, så vil anklagemyndigheden bruge vidner fra begge sager i den forestående retssag, erfarer B. T.

Marcel Lychau Hansen nægter sig skyldig i alle anklager.

Der er i alt 65 pladser til tilhørere i salen i Københavns Byret. Nogle pladser er reserveret til journalister, og der var nærmest kamp om de resterende pladser. Nogle af dem, der fik plads, var blandt andet pårørende til ofre.

Desuden vil mindst fire pårørende til Marcel Lychau Hansen overvære retssagen. Hans to sønner har fået plads i retten. Desuden gav to lyshårede kvinder sig til kende som pårørende, og de fik også plads i salen.

Der er i alt afsat 13 dage til retssagen.

Sagen genoptages i morgen kl. 9.30, hvor den igen kan følges live på bt.dk.

Bt.dk følger sagen.