Mie Folman undrede sig gevaldigt, da hun så det lille børnebadekar, der var smidt i bryggerset.

Dér havde datterens badekar aldrig stået. Mareridtet blev dog først til virkelighed, da hun vendte blikket mod hendes håndtaske på bordet.

Tasken var blevet gennemrodet, og foran den lå en gammel pung, som nærmest var splittet fra hinanden.

»Dér tænkte jeg, at noget var helt galt - og så blev jeg bange, for hvad hvis indbrudstyvene stadig var der? Imens var min datter løbet ind i stuen, og hun råbte, at alle skuffer og skabe stod åbne,« fortæller Mie Folman.

Søndag den 24. august 2025 er en dag, som Mie Folman aldrig glemmer.

Her blev det tryggeste sted i hendes liv pludselig utrygt, da hun sammen med sin 5-årige datter kom hjem til deres hus på Sydfyn efter en weekend på Lolland.

I løbet af weekenden havde uinviterede 'gæster' nemlig raseret hjemmet, og dermed blev den 36-årige kvinde en del af en statistik, der voksede i 2025.

»Da jeg opdagede, at der havde været indbrud, ringede jeg til min kæreste, herefter politiet, og så tog jeg ellers min datter op og holdt hende så tæt ind til mig som muligt,« siger Mie Folman.

Mies kæreste skulle køre hele vejen fra Lolland til Sydfyn, så de efterfølgende timer husker hun som voldsomt ubehagelige.

»Jeg er meget utryg på det tidspunkt, og jeg begynder nærmest at lave flugtplaner, hvis de skal komme tilbage. Det er irrationelt, men sådan havde jeg det,« siger hun.

Det er også i disse timer, at Mie og politiet bliver klogere på, hvad der er sket.

Har du haft indbrud hos dig? Eller kender du noget til sagen? Så hører B.T. gerne fra dig. Skriv direkte til journalisten på sebj@bt.dk.

Indbrudstyvene har brækket et vindue op og kommet ind i huset på den måde.

Med sig har de taget arvesmykker, værktøj, en gammel hårtørrer og en meget værdifuld knallert.

»Det er dybt underligt, at de har taget vores gamle hårtørrer med. Det gjorde til gengæld rigtig ondt, at den knallert, min kæreste har brugt uendeligt lang tid på at sætte i stand, blev snuppet,« siger Mie Folman.

Når alt kommer til alt, er de materielle ting dog mere eller mindre ligegyldige.

Den store pris er usynlig.

»Det er svært at beskrive følelsen, men det er enormt intimiderende og utrygt, at der har været fremmede mennesker i dit hjem på den måde. Det satte sig i mig med det samme, og det er først for nyligt, at jeg er begyndt at sove trygt om natten,« fortæller Mie Folman.

Meget af frygten har handlet om, at Mie Folman og familien bor i et hus uden tætte naboer. 

Man skal køre nedad en lang grussti for at komme til huset, og derfor stod spørgsmålene i kø efter indbruddet:

Var det tilfældigt, at de valgte vores hus? Har de overvåget os? Kommer de tilbage?

»Det er jo ens mest private sted, og for dem er det bare endnu et hus. Det er så respektløst. Så jeg har kæmpet meget med frygten for, om de kom tilbage, og vi har endda overvejet at flytte,« siger hun.

Mie Folman og kæresten har aldrig set deres ting igen, og politiet har endnu ikke opklaret sagen.