En bil har ramt en cyklist i Aarhus omkring klokken 22.30 lørdag aften.

Cyklisten er bragt til hospitalet.

Politiet kalder uheldet for 'alvorligt', oplyser TV 2 Østjylland.

En bilinspektør er blevet sendt ud til krydset ved Viby Ringvej og Søren Frichs Vej, hvor uheldet er sket.

Bilinspektører bliver kaldt ud for at hjælpe politiet med tekniske undersøgelser af kørertøjer, når der er sket alvorlige trafikulykker.

Det sker for at få et mere præcist billede af, hvilke forhold der har spillet ind i forhold til, hvorfor ulykken er sket.

Politiet har samtidig været ved at afhøre vidner.

Nedenfor kan du se området, hvor ulykken er sket:

Foto: GoogleMaps
Vis mere