En ældre cyklist er blevet påkørt af en varevogn i Hvide Sande.

Ulykken er sket i krydset mellem Dakotavej og Parallelvej.

Det bekræfter vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi til B.T.

»Part et er en bil med et venstre sving, som overser part to, som er en cyklist på cykelstien.«

Ifølge vagtchefen er der tale om personskade, men den ældre cyklist er uden for livsfare.

I forbindelse med ulykken blev en lægehelikopter tilkaldt til stedet.

Det er uvist om cyklisten endte med at flyve med helikopteren.

Ulykken indtrak 12.49.

B.T. følger sagen.