En cyklist er blevet fløjet til Rigshospitalet med svære kvæstelser, efter at han onsdag er stødt sammen med en bil ved Slagelse.

De pårørende er underrettet.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Henrik Karlsen.

Meldingen kom klokken 11.42, hvor der blev sendt en lægehelikopter til stedet, oplyser vagtchefen.

»En personbil rammer en cyklist, og tilstanden er kritisk. En bilinspektør og en helikopter er sendt til stedet,« siger vagtchefen tidligere på dagen Søren Østervig.

Det er i krydset mellem Sorøvej og Ottestrupvej, at ulykken er sket.

Politiet kan ikke oplyse, hvordan ulykken er sket, ligesom alder heller ikke kan oplyses på nuværende tidspunkt.

SN.dk melder om, at begge retninger i krydset med Ottestrupvej er spærret.

/ritzau/