Tidligere fredag aften er der sket en alvorlig ulykke i Nakskov, hvor en cyklist er kommet til skade.

Det bekræfter Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til B.T.

Ulykken skete på Rødbyvej først på aftenen, hvor en bilist og cyklist kørte i samme retning.

Her cyklede manden, en 81-årig mand, nogle meter foran, hvorefter han pludseligt svingede ind foran bilen i et fodgængerfelt.'

Politiet var hurtigt til stede ved ulykkesstedet, hvor man afspærrede vejen. Foto: Byrd.
Politiet var hurtigt til stede ved ulykkesstedet, hvor man afspærrede vejen. Foto: Byrd.
Vis mere

Ifølge politiet var det umuligt for bilisten at reagere.

Manden blev påkørt og fløjet med helikopter til Rigshospitalet i København.

Den 81-årige blev fløjet derfra med et hovedtraume.

Men derudover kender politiet ikke til mandens nuværende tilstand.