Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

En person er afgået ved døden efter et alvorligt cykelstyrt på Strandvejen i Klampenborg.

Omtrent en times tid var Strandvejen ved Trepilevej spærret for trafik efter soloulykken, men vejen er nu åben igen, politiets arbejde overstået, og den afdødes familie underrettet, oplyser Nordsjællands Politi.

Omkring klokken 12.30 skrev Nordsjællands Politi på Twitter, at en person var kommet alvorligt til skade efter et styrt på cykel på Strandvejen i Klampenborg.

'Vi er lige nu til stede på Strandvejen ved Trepilevej i Klampenborg, hvor en cyklist er styrtet. Alvorlig personskade. Strandvejen er p.t. spærret syd for Trepilevej i begge retninger,' lød meldingen.

Politiet har været massivt til stede ved et alvorligt cykelstyrt på Strandvejen ved Trepilevej i Klampenborg.
Politiet har været massivt til stede ved et alvorligt cykelstyrt på Strandvejen ved Trepilevej i Klampenborg.
Vis mere

Nordsjællands Politi oplyste da til B.T. at man ikke havde yderligere kommentarer til episoden.

Efterfølgende klokken 12.30 tweetede politikredsen igen og fortalte, at cyklistens tilstand var kritisk.

Samtidig lød det, at den ene af vognbanerne på Strandvejen var blevet åbnet igen.

Klokken 13.30 kunne Nordsjællands Politi så berette, at Strandvejen igen var åben, men at cyklisten ulykkeligvis var afgået ved døden.

'Vi er færdige på stedet, og Strandvejen er åbnet for trafik igen. Cyklisten er afgået ved døden. Familie er underrettet. Der var tale om et solouheld,' skriver politikredsen.

Andre læser også