Næsten hundrede mennesker er på den ene eller anden måde kommet i klemme i en kæmpesag om dokumentfalsk og hæleri af dyre el- og ladcykler, som torsdag blev afgjort ved Retten i Odense.

Her blev en 40-årig mand idømt et år og ni måneders fængsel for at købe og videresælge stjålne cykler til en samlet værdi af 1,4 millioner kroner fra sit hjem i Blommenslyst.

Hvor det var nødvendigt, ændrede han cyklernes stelnumre, så de ikke kunne slås op i politiets register, og på den måde tjente han mindst 364.000 kroner, som politiet nu har konfiskeret.

Men chancen for, at de mange forurettede, der enten har fået stjålet en dyr cykel – eller i god tro har købt en stjålen cykel, som efterfølgende er blevet beslaglagt politiet – får deres penge igen, kan ligge på et meget lille sted.

For den 40-årige blev ikke dømt til at betale de mange erstatningskrav, som var blevet indgivet forud for retsmødet.

»Jeg forsøgte at yde den service, at jeg havde kunnet tage dem med, men det var dommeren ikke enig i. Så det bliver dem selv, der skal gå vejen nu,« siger anklagerfuldmægtig Sara Larsen.

Altså er det nu op til den enkelte at anlægge et civilt søgsmål mod den 40-årige, hvis de vil se deres penge igen.

Men selv, hvis de gør det, er deres chance for at få noget igen meget begrænset.

Var hæleren i forbindelse med straffesagen blevet dømt til at betale erstatning, ville erstatningerne som det første blive betalt fra de penge, politiet har konfiskeret.

Nu går pengene i stedet til at betale sagens omkostninger.

»Som udgangspunkt ender de her penge i statskassen i sidste ende,« siger Sara Larsen.

»Det er klart, at det kan virke som en nedslående besked, men det ændrer ikke på det faktum, at de kan dokumentere, de har krav på deres penge. Det er bare en anden vej, de skal gå for at få dem, hvor de selv skal på banen.«

Køberne af de ulovlige cykler står i den uheldige situation, at forsikringsselskaber ikke vil dække tab af en stjålen cykel. Derfor er de nødt til at gå rettens vej – og selvom det ikke nødvendigvis er svært at få rettens ord for, at man har krav på erstatning, er det langt fra lig med, at man rent faktisk får pengene.

»For hvis personen ikke har nogen penge, bliver det som at plukke håret af en skaldet mand,« siger Sara Larsen.