Oplysninger som navn, adresse og CPR-nummer kan bruges til at målrette såkaldte phishing-angreb, så de ser mere troværdige ud.

Det forklarer Jens Myrup Pedersen, der er professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet.

- Man kan sende meget vellignende mails og sms'er, som ser ud som om, de kommer fra myndigheder, blandt andet fordi de indeholder CPR-numre, eller man kender deres fødselsdag.

- Så jo mere data man har om folk, jo mere vellignende angreb kan man også lave, siger han.