Et overraskende syn mødte nogle naboer i Dyssegård torsdag.

Her tog de nemlig en tyv på fersk gerning.

Det oplyser Nordsjællands Politi i en døgnrapport.

Klokken 12.50 torsdag fik politiet et opkald fra naboerne med en anmeldelse om et indbrud i en villa i Dyssegård.

Tyven havde knust en rude i kælderen og havde på den måde tvunget sig adgang til huset.

Herefter havde han bevæget sig mere eller mindre frit omkring inde i villaen.

Da tyven ville liste ud, spottede nogle årvågne naboer vedkommende ved havelågen.

På sig havde han tyvekoster. 

Han havde snuppet otte tasker, otte ure og andre værdigenstande til en samlet værdi af 124.600 kroner.

Naboerne ringede straks til politiet, som rykkede ud. I mellemtiden tilbageholdt naboerne tyven.

Da politiet skulle sikre spor inde i villaen, gjorde de sig et skræmmende syn.

Den tilbageholdte tyvs DNA var nemlig på en kniv på køkkenbordet.

Manden fremstilles i grundlovsforhør fredag 31. juli