En voldsom skudsalve skar gennem midsommernatten. Derefter fulgte lyden hvinende dæk og biler, der gassede op og kørte væk.

»Vi hørte det alle sammen. Jeg tror, at alle herude kunne høre det,« fortæller en anonym beboer, som mener, han hørte syv til 10 skud hurtigt efter hinanden, til B.T.

Kort før midnat vågnede mange af beboerne i Egeparken i Vollsmose lidt uden for Odense ved lyden af skud.

Under skyderiet i den uroplagede bydel blev en 31-årig mand dræbt på stedet, mens en anden 31-årig mand blev alvorligt kvæstet.

En 31-årig mand mistede onsdag aften livet under et skyderi i Vollsmose.
En 31-årig mand mistede onsdag aften livet under et skyderi i Vollsmose. Foto: Jens Anton Havskov
Vis mere

Flere beboere fortæller til B.T., at mere end 300 mennesker kort efter stimlede sammen på parkeringspladsen ud for nummer 148, hvor skuddene var blevet affyret.

»Det er helt sindssygt. Jeg har selv tre børn, så jeg skulle ikke så tæt på,« fortæller en beboer, som heller ikke ønsker sit navn i avisen.

Dagen derpå har chokket over nattens hændelse endnu ikke fortaget sig, og flere af de beboere, B.T. taler med, er stadig rystede over skyderiet.

De fortæller om vild panik og folk, der råbte i munden på hinanden.

41-årige Janni Filstrup hørte selv de mange skud, og hendes mand ringede straks til politiet.
41-årige Janni Filstrup hørte selv de mange skud, og hendes mand ringede straks til politiet. Foto: Jens Anton Havskov
Vis mere

41-årige Janni Filstrup bor også i Egeparken, og hun fortæller til B.T.s udsendte, at hun og hendes mand kort før midnat hørte mindst 10 skud lige efter hinanden. Hendes mand ringede straks til politiet, som rykkede massivt ud.

»Det er for tæt på det her. Jeg synes, det er forfærdeligt. Vi tænker meget på de børn, der går herude. Jeg er ude at lufte hund midt om natten. Næste gang kan det være, at jeg er en af de uskyldige, der bliver ramt,« siger hun.

Mange af beboerne fortæller dog også samstemmende, at de er glade for at bo i Vollsmose, og at der – bortset fra et skyderi i sidste uge – har været roligt i området gennem længere tid.

»Det er dejligt at bo herude. Det har været fredeligt at bo herude, og der er ikke sket noget længe,« lyder det fra en af dem.

Foto: Jens Anton Havskov
Vis mere

Ifølge B.T.s kilder skulle den dræbte være en somalisk mand, som netop var kommet hjem fra arbejde, da han blev ramt af skud. Under skyderiet blev også en hund skudt og dræbt, fortæller vidner på stedet.

Torsdag arbejder Fyns Politi stadig på gerningsstedet og har afspærret en hel parkeringsplads foran Egeparken.

Også i sidste uge blev der affyret skud i bydelen, skriver Fyens.dk. Fire blev anholdt i den forbindelse, men de blev løsladt uden sigtelser efter at være afhørt af politiet.

Som følge af skudepisoden blev der torsdag i sidste uge indført en visitationszone, der dækker en større del af Odense.

To personer blev sent torsdag aften ramt af skud i Egeparken i Vollsmose. Torsdag formiddag er politiet massivt til stede i bydelen.
To personer blev sent torsdag aften ramt af skud i Egeparken i Vollsmose. Torsdag formiddag er politiet massivt til stede i bydelen. Foto: Jens Anton Havskov
Vis mere

Vollsmose er Danmarks største ghetto-område. Der bor cirka 11.000 mennesker i området.

Netop Egeparken er et af de steder, hvor der bor rigtig mange mennesker