Naboer til findestedet er overbeviste om, at gerningsmanden kender området

»Vi er meget chokerede. Det er jo meget tæt på, og vi har formentlig gået lige op ad det mange gange.«

Nærmeste naboer til søområdet ved Regnemarks Bakke, hvor liget af Emilie Meng blev fundet juleaftensdag, kender søerne og arealerne næsten som deres egne bukselommer.

Området ligger kun nogle få stenkast fra deres ejendom, og indtil for blot tre år siden har de haft jorden i forpagtning gennem en årrække.

Da BT opsøger parret på deres landejendom, tager de venligt imod. De ønsker af personlige årsager ikke at stå frem med navn, men giver udtryk for, at det næppe er tilfældigt, at den endnu ukendte gerningsmand har valgt netop det sted, hvor den savnede Korsør-pige blev fundet af en forbipasserende hundelufter.

»Det er altså ikke et sted, man bare lige går hen til. Og slet ikke, hvis man har en byrde med. Derfor tror jeg, at vedkommende har kendt området. Der er tre søer i forlængelse af hinanden, og for at komme derned skal man først gå gennem en af Skov- og Naturstyrelsens klaplåger, og derefter skal man gå en bestemt vej ned til vandkanten, fordi det skråner nedad,« siger den kvindelige del af parret.

Hendes mand supplerer:

»Det er kun den ene af de tre søer, der er dyb nok til, at vandet kan skjule noget hele året rundt. De to andre tørrer delvis ud i sommerhalvåret. Og findestedet er netop i den midterste sø – den, der er dyb,« siger han.

Færdes i området

Selv om parret ikke længere forpagter arealet på den anden side af søerne, færdes de der stadig ofte, når de ser til dyrene og kontrollerer indhegningen.

Og fra slutningen af september og ind i oktober måned pudser de græsarealerne af – dvs. at holde det nede i en vis højde og fri for det værste vildtvoksende ukrudt.

»Derfor er vi jo nok gået tæt forbi flere gange,« konstaterer de og udtrykker håb om, at politiet har sikret afgørende spor, så gerningsmanden kommer til at stå til ansvar.

Mindehøjtidelighed i Korsør andenjuledag d. 26. december 2016 for den 17-årige Emilie Meng, der har været forsvundet siden juli i år og blev fundet død i en sø ved Borup på Sjælland 24. december. På et pressemøde om aftenen 25. december oplyste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at teenagepigen har været udsat for en forbrydelse. (Foto: Ida Guldbæk/Scanpix 2016)
Mindehøjtidelighed i Korsør andenjuledag d. 26. december 2016 for den 17-årige Emilie Meng, der har været forsvundet siden juli i år og blev fundet død i en sø ved Borup på Sjælland 24. december. På et pressemøde om aftenen 25. december oplyste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at teenagepigen har været udsat for en forbrydelse. (Foto: Ida Guldbæk/Scanpix 2016) Foto: Ida Guldbæk
Vis mere

Korsør. Mindehøjttidlighed for Emilie Meng
Korsør. Mindehøjttidlighed for Emilie Meng Foto: Ida Guldbæk
Vis mere

Mindehøjtidelighed i Korsør andenjuledag d. 26. december 2016 for den 17-årige Emilie Meng, der har været forsvundet siden juli i år og blev fundet død i en sø ved Borup på Sjælland 24. december. På et pressemøde om aftenen 25. december oplyste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at teenagepigen har været udsat for en forbrydelse. (Foto: Ida Guldbæk/Scanpix 2016)
Mindehøjtidelighed i Korsør andenjuledag d. 26. december 2016 for den 17-årige Emilie Meng, der har været forsvundet siden juli i år og blev fundet død i en sø ved Borup på Sjælland 24. december. På et pressemøde om aftenen 25. december oplyste Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at teenagepigen har været udsat for en forbrydelse. (Foto: Ida Guldbæk/Scanpix 2016) Foto: Ida Guldbæk
Vis mere

Mindehøjtidelighed i Korsør andenjuledag d. 26. december 2016 for den 17-årige Emilie Meng, der har været forsvundet siden juli i år og blev fundet død i en sø ved Borup på Sjælland 24. december.
Mindehøjtidelighed i Korsør andenjuledag d. 26. december 2016 for den 17-årige Emilie Meng, der har været forsvundet siden juli i år og blev fundet død i en sø ved Borup på Sjælland 24. december. Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Vis mere