Chok ved højlys dag: 22-årig kvinde ramt i hovedet


Onsdag ved højlys dag blev en 22-årig kvinde pludselig ramt, så det gjorde ondt.
Både på øret og i nakken.
En lille kugle fra en hardball-pistol gav hende røde mærker begge steder, da den blev affyret fra et vindue i en lejlighed i Esbjerg klokken 13.12.
Det skriver Jydskevestkysten.
Den 18-årige mand, der affyrede hardball-pistolen, er nu blevet sigtet for kvalificeret vold, hvor strafferammen går hele vejen op til seks års fængsel.
Den paragraf er først aktuel ved angreb, der er af særligt rå, brutal eller farlig karakter.
Hardball går også under navnet airsoft og er ofte våben, der er lavet til at ligne ægte våben, men som på elektricitet eller gas skyder små plastikkugler af sted med fart nok på, til at det gør nas.
En pistol, der skyder på gas, kan eksempelvis affyre projektiler med en hastighed på 90-100 meter i sekundet - eller omkring 340 km/t. Det er uvist, hvor hårdt pistolen i denne sag skød.
Lyt til B.T.s kriminalpodcast 'På fersk gerning' her, eller hvor du plejer at lytte podcast: