En 19-årig mand fra Tønder Kommune er kommet i fedtfadet.

For i lørdags til oktoberfest kunne han ikke lade være med at filme op under en festdeltagers kjole.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse.

Festen fandt sted i Hviding i Esbjerg Kommune.

Den 19-årige mand fra Tønder Kommune blev lørdag omkring klokken 20 anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse.

Indtil politiet ankom blev han tilbageholdt af vagter.

Det vides ikke hvor mange kjoler han filmede under, men Kultur- og Aktivitetscenter Egebæk Hviding oplyser på Facebook, at der var 160 deltagere i alt.