For et år siden blev en kvinde frihedsberøvet og flyttet rundt mellem flere adresser i adskillige timer.
Og nu er der faldet dom over gruppen af seks personer, der stod bag, oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.
De seks dømte blev instrueret af et kriminelt narkonetværk, der opererede skjult, alt sammen for at afpresse og frihedsberøve deres offer til at betale en gæld på mange tusinde kroner.
Først sat til omkring 30.000 kroner, men den steg hurtigt helt op til 100.000 kroner, ifølge politikredsen.
Efter en af de dømte, en 30-årig kvinde, opsøgte den frihedsberøvedes familie for at få pengene, blev politiet involveret.
Det satte gang i en større politiaktion og efterforskning, som førte til, at politiet samme aften befriede den tilbageholdte kvinde i en lejlighed i Hvidovre.
Torsdag har de seks personer fået deres dom i Retten i Glostrup for hver deres rolle i frihedsberøvelsen og afpresningen.
Blandt de seks personer er en 32-årig østrigsk statsborger, der fik 5,5 års fængsel og blev udvist for bestandig af Danmark. Han er fortsat fængslet efter dommen. Som en del af hans straf indgik også en dom for grov vold, blufærdighedskrænkelser og trusler mod en anden kvinde i Glostrup seks dage forinden.
Den 30-kvinde, der også var en del af gruppen, fik 1 års fængsel og 1,5 års fængsel. Det samme gjorde en 24-årig mand for deres roller i sagen. Begge blev også dømt for handel med 60 gram kokain ved en anden lejlighed.
De tre øvrige mænd på 21, 24 og 30 år fik henholdsvis 1 år, 9 måneder og 6 måneders fængsel for frihedsberøvelse og afpresning.
Alle nægter og ankede dommen.
