Chok på livestream: Influencer blev skudt åben gade
Den mexicanske influencer blev ramt af skud foran en fastfoodrestaurant, mens flere hundredetusinder fulgte med online.

Den mexicanske influencer blev ramt af skud foran en fastfoodrestaurant, mens flere hundredetusinder fulgte med online.

Følgerne så med live, da TikTok-stjernen César Gastélum blev ramt af skud.
Det skriver BBC.
Den populære influencer blev skudt og dræbt, mens han sendte live fra byen Culiacán i den mexicanske delstat Sinaloa.
César Gastélum befandt sig uden for en fastfoodrestaurant i området Tres Ríos sammen med to venner, da to personer på en motorcykel kørte op til dem.
Kort efter blev der affyret skud mod influenceren på tæt hold. Gerningsmændene forlod derefter stedet og er fortsat på fri fod.
Lokale myndigheder har bekræftet dødsfaldet, mens politi og retsmedicinere efterfølgende har undersøgt gerningsstedet.
Der er endnu ingen oplysninger om et muligt motiv, og det er heller ikke kendt, om TikTok-influceren tidligere havde modtaget trusler.
César Gastélum var et kendt navn på TikTok, hvor han havde mere end 500.000 følgere og primært lavede humoristisk indhold.
César Gastélum har tidligere delt et billede på Instagram, hvor han står ved graven til Leobardo Aispuro – en anden influencer kendt under navnet 'El Gordo Peruci', der blev dræbt i 2024.
Dengang oplyste politiet, at drabet muligvis kunne hænge sammen med konflikten mellem rivaliserende grupper blandt Sinaloa-kartellerne.
Foreløbigt er ingen personer anholdt i sagen.