Flere opsigtsvækkende anmelderser er væltet ind hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Da kvinder fra det centrale Nykøbing Sjælland har oplevet noget meget ubehageligt.
En ukendt mand skulle nemlig have befølt og beluret kvinder, mens de sov.
Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.
Blandt andet er den pågældende mand mistænkt for at stå bag en sag fra d. 25 februar, hvor en kvinde vågnede ved, at en mand stod i hendes soveværelse og berørte hende flere gange i ansigtet.
Den seneste anmeldelse kom natten til torsdag d. 12 marts, hvor en 13-årig pige vågnede og så, at en mand stod og kiggede på hende gennem vinduet.
Og nu har Midt- og Vestsjællands Politi nyt i sagen.
Efterforskningen har nu ført til, at man har kunnet anholde den 33-årig.
»De sager, vi har fået anmeldt, er alle blevet begået inden for et lille geografisk område, og når den slags sker, så sætter det sig i borgerne og skaber utryghed,« siger politiinspektør Christian Jakobsen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
»Derfor er det en sag, vi har arbejdet intensivt med, siden vi fik de første anmeldelser, og det fortsætter vi med, indtil vi har fået klarlagt alle sagerne.«
Manden fremstilles i grundlovsforhør fredag.

