Chikane: Lægger store sten på togskinner
Nu efterlyses der vidner til hændelserne.

Nu efterlyses der vidner til hændelserne.

Det, der bliver betegnet som »ukendte personer«, har lagt større sten på togskinnerne ved Roskilde Station.
»Det kan både ødelægge togene og give passagererne en ubehagelig kørsel,« lyder det i seneste døgnrapport fra Midt- og Vestjællands Politi.
Senest skete det onsdag, hvor DSB ved aftenstid, kort før kl. 18, anmeldte nye hændelser.
En patrulje kørte derfor til et område ved Skovbogade, der ligger nær baneområdet i den midtsjællandske by.
Uden dog at finde disse »ukendte personer«.
»Politiet hører gerne fra folk i lokalområdet, der bemærker den slags aktivitet nær skinnerne,« lyder det.
Som altid kan det ske på tlf. 1-1-4.