De fem personer, der har været vurderet i kritisk tilstand efter togulykken mellem Hillerød og Kagerup torsdag, er nu alle meldt udenfor livsfare.

Det skriver TV 2.

Til mediet siger Anders Damm-Hejmdal, der er cheflæge ved Hovestadens Akutberedskab:

»Det betyder ikke, at de ikke er svært tilskadekomne og fortsat har brug for behandling.«

Togulykken skete kort før klokken 06.30 torsdag på strækningen nord for Isterødvejen ved Hillerød.

17 personer er blevet behandlet på hospitalet i forbindelse med ulykken, oplyste Nordsjællands Politis vagtchef torsdag aften.

Togdriften på Gribskovbanen i Nordsjælland er formentlig først normal igen lørdag.