Et par linjer ind i ChatGPT, og få sekunder senere ligger opgaven klar.

Ja, det kan i den grad føles som en genvej.

Men ifølge Faisal Amin, der er cheflæge på Rigshospitalets Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, kan prisen være høj, hvis kunstig intelligens får lov at fylde i gymnasieelevers opgaveskrivning.

»Det vil være en katastrofe at lukke ai ind, medmindre man omformer hele processen med at skrive en opgave,« siger Faisal Amin til Berlingske.

Han påpeger, at hvis eleverne får teknologien til at skrive færdige opgaver, så svækkes centrale evner som hukommelse, forståelse, kreativitet og kritisk tænkning.

Og det bakkes op af et studie fra Massachusetts Institute of Technology fra 2025, som har vist, at hjerneaktiviteten falder, når man bruger kunstig intelligens til at skrive en opgave.

I studiet skulle tre grupper skrive opgaver. Nogle brugte kunstig intelligens, andre brugte en søgemaskine, mens en tredje gruppe skrev med papir og blyant.

De personer, der brugte kunstig intelligens, havde lavere aktivitet i hjernens kognitive netværk end de øvrige deltagere. Desuden oplevede personerne svagere ejerskab over deres tekster og havde sværere ved at citere fra dem bagefter.

Hjerneforskeren Faisal Amin understreger dog, at kunstig intelligens også kan bruges konstruktivt, hvis den hjælper elever med at forstå et emne i stedet for at levere et færdigt produkt.

Men hans råd til eleverne er ikke til at tage fejl af:

»Du skal løse dine opgaver selv. Så husker du det bedre, og så ved du også, hvordan du skal løse dem en anden gang, når du ikke kan få hjælp af en maskine.«